hrm.info@gmail.com

Hvem er vi

Kontakt os

 

Arbejdsgrupper

   Vedtægter

 

 Human Rights March
Kvinder i Dialog 
Palæstina - Israel - Danmark


Søg:

Opdateret 09.07.2017

Forside

Seneste nyt

- Nyhedsbrev april 2017
-
2017 Øjenvidneberetning
- Foredragskatalog
-
Filmkatalog
-
Årsberetning 2016

Informationsmateriale
-
Foldere
- Filmkatalog
- Foredragskatalog

Russell-tribunalet
 - Ekstraordinært    tribunal   2014
-
Arbejdet fortsætter 
- Bruxelles 2013
- New York 2012
- Sydafrika 2011
- London 2010
- Barcelona 2009
- Baggrund

Gaza
-
2014 EU-valget og Israel
-
Hæv blokaden - tænd et lys 28. febr. 2014 
- Glem ikke Gaza
- 34 spørgsmål og svar
- Tænd et lys for Gaza

Politiske fanger
- generelt om fangerne
- Addameer-rapport 2013
- Sultestrejke og   ulydighedskampagne
- WOFPP´s nyhedsbreve
 
Børn
-
2017 Øjenvidneberetning
- 2015 Vil du nedbryde..
- 2014 Rettigheder
-
2013Folkemøde Bornholm 
- 60 israelske eksperter   advarer nov. 2010
- Fangeudveksling okt. 2011
- Drengene fra Azun
- Natlig registrering
- FN-anbefalinger, 2010
- Palæstinas børn har også ret til et liv

Anerkend Palæstina
-
50 års besættelse
- Brev til Israels   ambassade 2016
- Optagelse i FN
- Kort over Palæstina

Andet
- militærnægtere
- Freedom Theatre i Jenin
- Al-Nakba
- Brev til ambassaden

Nyttige link
- Palæstina
- Israel
- Palæstina - Israel
- Danmark
- internationalt
- ambassader

Arkiv
- årsmøder/beretninger
- afholdte møder
- Københavnertribunalet 2008
- andre arrangementer

 webmaster: Ruth Jensen

gixmo.dk

              May this Tribunal prevent the crime of silence“… Bertrand Russell

Israel har begået alvorlige krigsforbrydelser i Gaza      

Af Dagmar Dinesen

En ekstraordinær samling af Russell-tribunalet fandt sted i Bruxelles den 24. september og 25. september vedrørende Israels operation Protective Edge i Gaza.

Det sjette Russell-tribunal

Russell-tribunalerne er inspireret af filosoffen Bertrand Russell, som sammen med Jean-Paul Sartre og en række andre intellektuelle arrangerede det første internationale tribunal i 1966 for at undersøge krigsforbrydelser i Vietnam.

Dette tribunal var den sjette samling i Russell-tribunalets regi om Palæstina. Det blev indkaldt på baggrund af Israels operation Protective Edge i juli og august 2014.

Tribunalet samledes i en tætpakket sal i Albert Hall midt i Bruxelles. En række vidner afgav forklaring for juryen, som bestod af 12 personer, heriblandt John Dugard og Richard Falk, som begge er professorer i folkeret og begge har været FN’s Special Rapporteur vedrørende overholdelsen af menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder. Desuden var der tre advokater, to af dem med speciale i menneskerettigheder, Michael Mansfield og Radhia Nasraoui. Dertil kom kendte ildsjæle, blandt andre filminstruktøren Kenneth Loach, musikeren Roger Waters fra Pink Floyd og Ronald Kasril, tidligere medlem af Sydafrikas regering.

På baggrund af vidneforklaringerne udfærdigede juryen en afsluttende udtalelse, som blev præsenteret ved en pressekonference i EU’s parlament den 25. september.

Palæstinensere nægtet udrejse

Flere palæstinensere fra Gaza skulle have vidnet for tribunalet, men blev nægtet udrejse af Israel. Det gjaldt fx Raji Sourani, som er advokat og leder af det palæstinensiske Center for Menneskerettigheder i Gaza. Ved Russell-tribunalet i New York i oktober 2012 fik han udrejsetilladelse af Israel, men USA nægtede ham indrejsevisum.

Dog nåede én palæstinenser, Mohammed Omer, frem til tribunalet, fordi han brugte sit hollandske pas ved udrejse. 

Israel ønskede ikke at deltage

Israel blev behørigt inviteret til at fremføre sin opfattelse af, hvad der var hændt, men reagerede ikke på invitationen.

 

Uddrag af vidneforklaringer

Desværre tillader pladsen ikke omtale af alle vidneforklaringer, men kun uddrag fra nogle af dem.

 

Det politiske og psykologiske baggrundstæppe i Israel

David Sheen er en canadisk-israelsk journalist, som skriver i den israelske avis Haaretz, og som p.t. arbejder på en bog om afrikanske immigranters problemer i Israel.

På tribunalet vidnede han om tilstandene i Israel før operation Protective Edge:

Siden 2012 har der været en stigning i voldelige angreb mod palæstinensere i Israel. David Sheen viste et billede af en ung palæstinenser i en hospitalsseng. Han var blevet næsten banket ihjel af en gruppe israelske jøder midt i Jerusalem. Selvom gerningsmændene indrømmede det på en filmoptagelse, blev de ikke retsforfulgt. Politiet havde ”mistet” optagelsen. Efter flere af den slags grove overfald blev det i Knesset foreslået, at der i skolerne skulle undervises en time om ugen i anti-racisme, men det blev stemt ned af regeringspartierne. Selv ikke de såkaldte midterpartier stemte for.

Han præsenterede en række hårrejsende racistiske udsagn fra de seneste fem år fra israelske rabbinere, politifolk og politikere vendt mod palæstinensere. Den slags har været med til at gøde jordbunden for de forfærdelige angreb på palæstinensiske borgere i Israel og på Vestbredden og for israelske militære massakrer som Protective Edge.

Schmuel Eliahu ledende rabbiner i Safed:

Hvis de ikke holder op, efter at 1000 af deres er dræbt, så må vi dræbe 10.000. Hvis de stadig ikke holder op, så må vi dræbe 100.000, ja endda 1.000.000.”

Denne udtalelse gav han med henvisning til en tekst i bibelen, hvor der opfordres til etnisk udrensning af ikke-jøder.

Yitzhak Shapira, rabbiner i den israelske bosættelse Yitzhar på Vestbredden.

Han har for få år siden udgivet en bog, der hedder ”the Kings Thorah”, hvor spørgsmålet om, hvorvidt man må slå børn ihjel, behandles, og han udtalte i den forbindelse:

Det kan retfærdiggøres at dræbe babyer, hvis det er klart, at de vil vokse op og gøre os fortræd.”

Ovadia Yosef, rabbiner, åndelig leder af Shas-partiet:

 “Goyim (ikke-jøder red.) er født kun til at tjene os. Derudover har de ingen plads i verden – kun til at tjene Israels folk.” 

Om palæstinensere: ”Du må sende missiler til at tilintetgøre dem, de er onde og forbandede.”
Ovadia Yosef er ikke en marginal person. Han døde for nogle måneder siden, og 800.000 mennesker deltog i hans begravelse, som var den største i hele Israels historie.

Danny Danon, indtil for nylig israelsk forsvarsminister, som blev fyret, fordi han var imod våbenhvile med Hamas: ”Det største problem i Israel er araberne i Israel.”

Almoq Wagner, leder af et Yeshiva-seminarium i Israel, efter at ligene af de tre bortførte unge bosættere var fundet:

”Lovpris denne mand, som ved sine handlinger har forenet alle jøder.”

”Denne mand” var Schlomo Ben Yosef, som i 1938 kastede en håndgranat ind i en bus fuld af palæstinensere. Almoq Wagner brugte dette særlige øjeblik til at lovprise denne mand, netop da der forekom mange angreb på palæstinensere i Israel.

Ayelet Shaked, medlem af Knesset for partiet Jødisk Hjem, som er økonominister Naftali Bennets parti, skrev på sin Facebook-side i juli 2014, efter at de tre bortførte jødiske unges lig var fundet:

”De er alle fjendtlige kombattanter, og deres blod skal komme over deres hoveder. Dette omfatter også martyrernes mødre, som sender dem til helvede med blomster og kys. De skal følge deres sønner, intet ville være mere retfærdigt, også deres hjem, hvor de har opfostret slangerne. Ellers vil flere små slanger blive opfostret der”.

Shimon Gapso, borgmester i Nazareth Illit: ”Nazareth er en jødisk by. Jeg er en stolt efterkommer af et ærefuldt dynasti af ”racister”. (Nazareth er ofte blevet kaldt ”den største palæstinensiske by i Israel”, fordi andelen af palæstinensere har været næsten 100 %. I 1957 grundlagdes en jødisk by Nazaret Illit på et højdedrag øst for byen, som nu er vokset rundt om Nazareth. Red.)

Økonomiminister Naftali Bennet: ”Jeg har dræbt mange arabere i mit liv, og der er ikke noget problem i det.”

Juli 2014

David Sheen viser billeder af store flokke af israelere, som drog gennem gaderne i Jerusalem og Tel Aviv, brølende fx: ”Død over araberne! Gaza er en kirkegård, Olé, Olé, Olé”! De brød ind i de få demonstrationer mod krigen i Gaza, der var. De truede demonstranterne, angreb dem. Fx blev borgmesteren fra Haifa angrebet og såret. Når de sårede blev hentet i ambulancer, var der nogle, som forsøgte at bryde ind i ambulancerne for at slå dem. Mange palæstinensere, der deltog i demonstrationer mod krigen, blev arresteret af israelsk politi og tilbageholdt i flere uger. Nogle demonstranter blev forfulgt af horderne helt hjem, hvor de boede.

På Facebook eksploderede aggressionerne mod palæstinenserne. David Sheen viser et billede af et barn på højst to år, som er fotograferet med et skilt på maven, hvor der står: ”Nethanyahu, folket kræver hævn.”

I dette kritiske øjeblik, hvad vælger premierminister Nethanyahu så at gøre? Han udtaler: ”For et lille barns blod har Satan endnu ikke udtænkt en hævn!”

Herefter bortførte tre israelere en ung palæstinenser, Mohammed Abu Khdeir, bankede ham og tvang ham til at drikke benzin, hvorefter de satte ild til ham, så han brændte op indefra.

Og hvad skete der så bagefter? Man kunne tro, at folk ville skamme sig, og det var der nogle, der gjorde, men det modsatte var, hvad der viste sig på de sociale medier. David Sheen viser et billede fra Facebook af en mand i uniform, som siger: ”Det er ikke en skam at brænde arabere. Det er en god gerning at brænde arabere.”

En ung, smuk kvinde lagde et billede af sig selv på Facebook og skrev: ”En ung arabers krop blev fundet forkullet i en skov i Jerusalem. Jeg vil gifte mig med hvem, der end gjorde det.”

En, der ønskede at udtrykke sorg og medfølelse, var Amir Peretz, leder af det Israelske Arbejderparti. Han aflagde kondolencevisit hos Mohammed Abu Khdeirs familie. Herefter modtog han dødstrusler og trusler mod sin familie.

Under alle disse krav om hævn tog Nethanyahu sin beslutning og beordrede operation Protective Edge iværksat. Så kom der en strøm af tilkendegivelser fra religiøse og politiske ledere, som skulle retfærdiggøre krigen.

David Stav, en rabbiner, som ellers regnedes til de ”liberale”:

”Denne krig passer til den klassiske definition på en Milhemet Mitzvah”

David Sheen forklarer, at det betyder ”en krig ledet af Gud”, altså en hellig krig.

Dov Lior, ledende rabbiner i Hebron:

”Under krig har det angrebne folk (israelerne) ret til at tage skridt til at udrydde fjenden.”

Næstformand i Knesset Moshe Feigli, medlem af regeringspartiet Likud:

”IDF (Israeli Defence Forces, det israelske militær) skulle skabe åbne områder, hvor civilbefolkningen kunne koncentreres. Efter at de er fjernet, vil Gaza blive en del af Israel og blive befolket af jøder.”

Økonomiminister Naftali Bennet på CNN under operation Protective Edge: ”Hamas begår massivt selv-folkemord (Self-genocide).”

Noam Perel, leder af en verdensomfattende zionistisk religiøs ungdomsorganisation:

”Gør hæren til en hær af hævnere, en hær som ikke vil standse ved kun 300 palæstinensiske forhuder.”

Han opfordrer under henvisning til en tekst i bibelen til at fjerne palæstinenseres forhuder og tage dem som krigstrofæer.

David Sheen viser et billede af en politimand i uniform, som på sin Facebookside har skrevet:

”Må endnu en million arabiske børn dø. Amen.”

Shai Piron, undervisningsminister:

”Gør som han (Joshua fra bibelen) gjorde, bring Toraen med jer dag og nat og vær jødiske kæmpere”.

Aviram Ohana, kendt israelsk fodboldspiller:

”Driv alle disse patetiske venstreorienterede ud af landet. Venstreorienterede til gaskamrene!”

 

Mordet på Salem Khalil Shammaly

Dette vidnesbyrd er vigtigt, da den hændelse, som vidnet beretter om, er veldokumenteret og derfor egnet som grundlag for en retssag ved ICC.

 Eran Efrati, tidligere sergent I den israelske hær og tilknyttet Breaking the Silence, en organisation af tidligere officerer og soldater, som beretter for offentligheden om, hvad de har været med til i militærtjenesten:

”Shuja'iyya er et kvarter i den østlige del af Gaza by, hvor der bor ca. 100.000 mennesker. Det er en af de fattigste og tættest befolkede dele af Gaza. Det anslås, at mellem den 19. juli og den 23. juli 2014 blev her dræbt mellem 90 og 120 palæstinensere, og 400 blev såret. Blandt de døde var mindst 22 børn, 19 kvinder og 7 ældre palæstinensere.

884 bygninger blev ramt af IDF (Israeli Defence Forces), 604 blev totalt ødelagt. Under operation ”Protective Edge” var FN-bygningerne helt overfyldte, så de folk fra Shuja’iyya, som flygtede fra bomberne, ikke kunne finde ly.

Golanibrigaden fra IDF var den første, der gik ind i området natten til den 19. juli og blev uventet mødt med væbnet modstand. Et M-113 (pansret køretøj) blev ramt, og syv soldater fra Golanibrigaden blev dræbt. Senere samme dag blev seks andre israelske soldater dræbt i kampene.

Derfor rekvirerede brigaden støtte, som blev givet i form af 600 granater fra tanks samt luftbombardementer. Under kampen kastede IDF et-tons-bomber fra luften på mindst 120 forskellige mål ifølge kilder i IDF. De tropper, som gik ind i området den 20. juli, fik ordre til at ”åbne ild mod alt, som bevægede sig”. Samtidig annoncerede en israelsk militær talsmand, at Israel ville ”tage handskerne af” i Shuja'iyya. En overordnet militær talsmand fortalte pressen, at IDF ville udøve “Dahiya-doktrinen”, idet han henviste til en metode, som IDF brugte i 2006 i Beirut, hvorved et kvarter ved navn Dahiya blev intensivt bombet som følge af, at to israelske soldater var blevet taget til fange.

Den 20. juli trængte soldater fra Golanibrigaden sammen med to andre enheder, dækket af panserkorps og luftvåben, ind i området og beslaglagde private huse som baser. Jeg indsamlede vidnesbyrd fra tre soldater, som var stationeret i to af disse huse. To af dem er fra Golanibrigaden, som var stationeret i det hus, hvorfra Salem Shammaly senere blev skudt. De kunne bevidne mordet på første hånd. Den tredje er en officer, som var stationeret med sine soldater i et hus to bygninger længere mod øst, og som ligeledes kunne bevidne mordet på første hånd.

Hesham Naser Shammalys familie var blevet i deres hus for at beskytte deres værdier. Som konsekvens af dette blev hans onkel, tante og to fætre skudt af IDF. Hans far blev også skudt, da han prøvede at tale til de fremrykkende soldater, men han overlevede. Under våbenhvilen senere denne eftermiddag vendte hans fætter, Salem Shammaly, 23 år, tilbage for at søge efter overlevende slægtninge i ruinerne.

Da han nærmede sig det sted, hvor familiens hus havde stået, blev et skud affyret, hvilket fik Shammaly og andre palæstinensere og internationale aktivister, som var med ham, til at søge ly i en nærliggende gyde, før han søgte tilbage for at lede i ruinerne. Så kl. 15.30, da han gik og råbte navnene på sine slægtninge, kom han til uforvarende at sætte et ben over den usynlige og imaginære ”dødslinje”, som Golanibrigaden havde trukket. Det så en Golani-snigskytte i samme sekund. Snigskytten meddelte sin befalingsmand, at nogen havde krydset “dødslinjen” og anmodede om tilladelse til at skyde. Befalingsmanden stod ovenover ham og gav ham ordre til at vente, hvorefter han slukkede sin radio. Først da gav han tilladelse til at skyde én gang. Dette skud ramte Shammaly i venstre side og på hans venstre hånd, og han faldt til jorden. Snigskytten bad om tilladelse til at gøre det af med ham. Officeren stod stille et øjeblik, hvorefter han sagde: “vent, vent”. Så gav han soldaten tilladelse til at dræbe Shammaly. Med endnu to skud dræbte snigskytten Shammaly. Officeren roste snigskytten og tændte sin radio igen.”

Dette er ikke det eneste velovervejede drab på en civil palæstinenser, men det er det eneste, som blev optaget på film”. Eran Efrati viste denne optagelse på tribunalet.

Menneskelige skjolde

Ivan Karakhasian, koordinerende advokat ved Defence for Children International:

En 16-årig dreng blev tvunget til at tage alt sit tøj af, hvorefter han blev brugt som menneskeligt skjold for IDF i 5 dage. Han blev nægtet føde, vand og søvn, blev fysisk og psykisk mishandlet, herunder pisket med en ledning på ryggen. Dette er ikke det eneste eksempel på, at palæstinensiske børn er blevet brugt som menneskelige skjolde under angrebene på Gaza.”

Fire beretninger om ødelæggelser

Max Blumenthal, amerikansk forfatter, journalist og blogger:

”Vi fandt en af de 89 familier, som IDF likviderede, fuldstændigt brændt og udslettet, så de måtte begraves i en massegrav ved hjælp af en bulldozer – hvilket bragte minder frem om de mørkeste tider i Europas historie…”

Max Blumenthal berettede om adskillige tilfælde, hvor israelerne brugte palæstinensere som menneskelige skjolde.

Martin Lejeune, tysk journalist, som opholdt sig i Gaza under angrebet:

”Mere end 90 % af Gazas landbrugsudbytte blev tilintetgjort af Israel, næsten alle landbrugsbedrifter blev ødelagt. Israel ødelagde 220 fabrikker i Gaza, hvilket udgjorde 70 % af Gazas industri. Der var ikke nogen militær begrundelse for disse ødelæggelser. Israel har haft held til at ændre en funktionel økonomi i Gaza til et tredje-verdens-område på bare 8 år, dels gennem blokaden, dels ved de voldsomme militære angreb. Israel har ikke bare angrebet civile systematisk i deres hjem, men også systematisk ødelagt Gazas økonomi for at gøre folk afhængige af nødhjælp.”

Dr. Mads Gilbert, norsk læge, som arbejdede på Al Shifa hospital i Gaza under angrebet:

Hvis du er et 8 år gammelt barn i dag, så har du overlevet fire af disse massakrer – 2006, 2008/09, 2012 og 2014. Hvad gør det ved et barn? Ved dets følelse af sikkerhed? Ved dets syn på verden? Hospitalsvæsenet var allerede før angrebene i sommer i knæ på grund af den israelske blokade. Sådanne katastrofer sker ofte på grund af naturkatastrofer som jordskælv eller tsunamier … men Gaza var velovervejet, kontrolleret og eksekveret af israelerne.”

Mohammed Omer, prisvindende palæstinensisk journalist bosat i Gaza:

”Den israelske hær efterlader rutinemæssigt sin afføring i palæstinensiske hjem og i bygninger, de besætter, og de efterlader sig racistisk og voldelig graffiti sammen med bunker af skidt.

Gazas imam blev tilbageholdt i dagevis af israelske tropper, som beordrede ham under trusler med skydevåben til at bruge moskeens højtalere til at opfordre folk til at komme til moskeen. Da unge mennesker samledes, blev de omringet af israelske tropper, blev med trusler ved skydevåben tvunget til at klæde sig nøgne og tortureret eller dræbt for sjov.

Imamen blev brugt som menneskeligt skjold af de israelske tropper. Han blev truet til at klæde sig nøgen foran mænd, kvinder og børn fra nabolaget”.

 

Folkeretten

John Dugard gennemgik de folkeretslige regler som finder anvendelse på Operation Protective Edge. Kun en del af hans vidnebyrd gengives her:

Gaza er besat område

Ifølge folkeretten er Gazas status som besat område klar. Det har været besat område siden seks-dages-krigen i 1967, som det fx blev fastslået i FN’s sikkerhedsråds resolution nr. 1860, som blev vedtaget efter operation Cast Lead i 2009.

Selv om Israel trak sit militær og sine bosættere tilbage fra Gaza i 2005, så har Israel stadig fuld kontrol over Gaza, over ind- og udgang, over luftrum, hav, ja selv over folkeregistret, hvorved Israel bestemmer, hvem der må opholde sig i Gaza. Fuld kontrol er afgørende for, at et område er besat i henhold til folkeretten.

Blokaden af Gaza som kollektiv straf

Siden 2006, da Hamas kom til magten, har Israel iværksat en blokade af Gaza. Israel har begrænset tilførslen af energi til Gaza, hvilket har haft negativ indflydelse på industri og landbrug, på driften af hospitalerne, vandforsyning og behandling af spildevand. Importrestriktioner for lægemidler og de mest basale nødvendigheder for husholdninger og virksomheder samt forbud mod eksport har vanskeliggjort alle livsfornødenheder i Gaza. Det har medført stor arbejdsløshed og fattigdom. Importrestriktioner på cement har umuliggjort genopbygning efter de ødelæggelser, som Israels militære operationer har forårsaget. Begrænsningen af fiskeriet til tre sømil fra kysten har drastisk stækket fiskeriet.

Gennem blokaden har Israel villet tvinge eller overtale befolkningen til ikke at støtte Hamas.

Blokaden udgør en kollektiv afstraffelse af befolkningen i Gaza, som er forbudt i henhold til artikel 33 i den 4. Genevekonvention (herefter GK).

Retten til selvforsvar

Israel påstår, at det har handlet i selvforsvar ved operation Protective Edge og gør dermed krav på status som offer. Præsident Obama og de to kamre i USA's kongres har i enighed anerkendt denne retfærdiggørelse for magtanvendelse. Det har også nogle europæiske ledere, (herunder Danmarks statsminister, red.)

Hvis Israel havde været udsat for raketbeskydning fra en uafhængig stat, fx Libanon eller Jordan, ville det have været berettiget til magtanvendelse i selvforsvar.

Israel brugte magt som en besættelsesmagt for at opretholde sin besættelse på samme måde, som Tyskland brugte magt over for modstandsbevægelserne i besatte lande i 2. verdenskrig. Hvis fx den franske modstandsbevægelse havde haft kapacitet til at affyre raketter ind over Tyskland og havde gjort det, så ville den være blevet lovprist for sin opfindsomhed og sit mod. Palæstinensernes handlinger må ses på samme måde. Både Hamas’ raketbeskydning og tunnellerne var modstandshandlinger fra et besat folk. 

Ansvar

En stat, som forsøger at opretholde sin besættelse, må bruge magt, men den skal rette sig efter Den Humanitære Folkeret som udgøres af de fire Genevekonventioner med to tillægsprotokoller samt Haag-konventionen red.) Det samme skal det besatte folks modstandsbevægelse. Disse regler skal sikre, at der skelnes mellem militære og civile mål, og at der gøres alt for at beskytte civile liv og civil ejendom.

Personer, som har beordret eller udført handlinger i strid med disse regler, kan retsforfølges ved fx Den Internationale Krigsforbryderdomstol eller ved en national domstol, som udøver jurisdiktion i den slags sager.

Det skal understreges, at kun personer kan drages juridisk til ansvar for den slags forbrydelser, ikke stater.

I denne samling af Russell-tribunalet vil vi fokusere på Israels forbrydelser af to grunde: For det første på grund af Israels uforholdsmæssigt grove angreb på Gazas civilbefolkning og de deraf følgende skader, sammenlignet med de relativt mindre skader, som skete på Israels civilbefolkning. Over 2000 palæstinensiske civile blev dræbt, herunder ca. 500 børn, mens syv civile blev dræbt i Israel. For det andet, fordi Russell-tribunalet specielt beskæftiger sig med det besatte palæstinensiske folk og nødvendigheden af at bringe besættelsen til ophør.  

Denne fokusering sker ikke for at benægte de palæstinensiske militantes ansvar for deres handlinger i henhold til Den Humanitære Folkeret, deres vilkårlige affyringer af raketter mod civile mål i Israel, ej heller deres overtrædelser af menneskerettighederne ved de udenretslige henrettelser af kollaboratører.

Folkeretslige forbrydelser

Denne samling af Russell-tribunalet vil fokusere på de tre centrale forbrydelser i henhold til folkeretten: Krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord.

Israel har ikke tilsluttet sig Rom-statutten, som omhyggeligt definerer disse forbrydelser. Ej heller den første tillægsprotokol fra 1977 til GK, som definerer krigsforbrydelser. Men Israel har underskrevet GK’erne af 1949, som definerer grove krigsforbrydelser, og konventionen om folkemord af 1948. Ydermere er det almindeligt anerkendt, også af Israel, at folkeretslig sædvaneret, som forpligter alle stater, forbyder og definerer disse forbrydelser. 

Krigsforbrydelser

I det store og hele omfatter krigsforbrydelser vilkårlige og uforholdsmæssige angreb på civile, hensynsløs ødelæggelse af ejendom, som ikke er retfærdiggjort af militær nødvendighed, og angreb på hospitaler, ambulancer og humanitære hjælpetjenester. 

Forbrydelser mod menneskeheden

Forbrydelser mod menneskeheden omfatter mord, udryddelse, forfølgelse eller enhver anden umenneskelig handling, som forsætligt forårsager stor lidelse og er begået som led i et udbredt eller systematisk angreb rettet mod en civilbefolkning.

Mord har den sædvaneretslige betydning af forsætligt drab. Udryddelse betyder drab i stort omfang. Det omfatter også den forsætlige udvikling af levevilkår, som har til hensigt at tilintetgøre en del af en befolkning.

Angrebene skal indebære mangfoldige handlinger imod en civilbefolkning til fremme af en stats politik.

Folkemord

Folkemord er forbrydelsernes forbrydelse. Der skal virkelig iagttages stor omhu, når man bedømmer denne forbrydelse. Operation Protective Edge var så grov, at Russell-tribunalet mener, at det er nødvendigt at overveje, om denne forbrydelse er blevet begået. 

Her er det tilstrækkeligt at sige, at begrebet involverer drab, forårsager store kropslige skader eller skabelse af levevilkår, som forsætligt medfører fysisk udslettelse af hele eller dele af en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe. I modsætning til forbrydelser mod menneskeheden skal der være en hensigt om at udslette hele eller dele af gruppen.

Hvilke domstole behandler sådanne forbrydelser?

Ideelt set burde Den Internationale Krigsforbryderdomstol (ICC) i Haag tage stilling til den slags forbrydelser. Men hverken Israel eller Palæstina har underskrevet Rom-statutten, som er grundlaget for denne domstols jurisdiktion. Der er meget, der tyder på, at Palæstina snart vil underskrive Rom-statutten, hvilket vil medføre, at denne domstol vil udøve jurisdiktion over de forbrydelser, som er begået i operation Protective Edge. FN’s sikkerhedsråd kunne også anmode ICC om at undersøge og retsforfølge disse forbrydelser, som det skete med Darfur og Libyen. Men denne mulighed er udelukket, da USA ville nedlægge veto.

Hvis ikke ICC kan udøve jurisdiktion, så kan nationale domstole. Dette er dog ikke nogen let proces, da de fleste stater mangler den politiske vilje til at konfrontere Israel. Desuden kan de nationale domstole i modsætning til ICC garantere immunitet til lederne af regeringer og til ministre. Dermed ville kun militære ledere og soldater kunne retsforfølges på denne måde.

GK af 1949 forpligter de tilsluttede stater til at retsforfølge personer, som anklages for at have begået grove brud på konventionen. Mange af den israelske hærs handlinger i Gaza ville udgøre sådanne brud, men desværre har hidtil ingen stater været villige til at overholde denne forpligtelse.

Som tidligere sagt, kan stater ikke retsforfølges ved internationale eller nationale domstole. Det betyder ikke, at stater kan unddrage sig ansvar.

Staters ansvar

Israel

En stat, som har begået en folkeretsligt uretmæssig handling, pådrager sig internationalt ansvar og har pligt til at yde fuld erstatning for de skader, der er sket ved denne handling, men stater pådrager sig ikke strafferetsligt ansvar. Der er ingen international domstol til at retsforfølge stater for folkeretslige forbrydelser. 

Tredje stater

En stat, som støtter eller assisterer en anden stat i at begå en folkeretsligt uretmæssig handling, herunder folkeretslige forbrydelser, pådrager sig folkeretsligt ansvar, hvis den gør det med kendskab til omstændighederne omkring handlingen. Det er ikke nødvendigt, at assistancen skal være afgørende for udførelsen. Det er tilstrækkeligt, hvis assistancen har været betydelig. Finansiering af en folkeretsligt uretmæssig handling kan bedømmes som assistance og kan indebære medskyld.

Adskillige europæiske lande sælger militært udstyr til Israel, men ingen gør det i så stort omfang som USA. Israel er den største modtager af militær assistance fra USA. USA er den største leverandør af militært udstyr til Israel. USA leverer de mest moderne tanks, kampfly, helikoptere og missil-systemer udover finansiering af Israels Iron Dome forsvarssystem. Det anslås, at USA hver dag yder 8.5 millioner dollars i militær hjælp til Israel.  Disse våben har udgjort et væsentligt bidrag til operation Protective Edge. Hertil kommer den politiske støtte fra præsidenten og kongressen.

En stat kan pådrage sig ansvar ved at undlade at forhindre en forbrydelse. Som Israels mest magtfulde politiske allierede og leverandør af militært hardware, kunne USA have taget skridt til at forhindre operation Protective Edge i at fortsætte, men det gjorde USA ikke, hvilket var et afgørende svigt. Hertil kom, at USA forhindrede FN’s sikkerhedsråd i at skride ind og standse angrebene på Gaza.

 

Juryens afsluttende udtalelse, let forkortet

1. Alt for længe er der totalt ustraffet begået forbrydelser og alvorlige overtrædelser af palæstinensernes menneskerettigheder af den israelske besættelsesmagt. Operation Protective Edge er en klar intensivering af den kollektive straf og terrorisering af civilbefolkningen i Gaza. Operation Protective Edge var det tredje grove militære angreb på seks år, og det var kendetegnet ved en signifikant stigning i voldsomheden og varigheden. 

2. I løbet af den 50 dage lange operation Protective Edge brugte IDF 700 tons ammunition i luftbombardementerne og landoffensiven. Det svarer til 2 tons pr. kvadratkilometer af Gaza. Til sammenligning: I operation Cast Lead i 2008–09 blev der brugt 50 tons.

Ødelæggelserne i operation Protective Edge var da også langt mere omfattende:

2188 dræbte palæstinensere, heraf 1658 civile. 11.231 blev såret, 18.000 huse blev beskadiget, 13 % af alle huse blev helt eller delvist ødelagt. 110.000 mennesker blev interne flygtninge. 17 af 32 hospitaler blev beskadiget, seks måtte lukke helt. Det får afgørende betydning for muligheden for at behandle de mange sårede samt for den sædvanlige sygebehandling. 450.000 mennesker er nu uden adgang til offentlig vandforsyning. Det eneste elværk i Gaza blev ødelagt, hvorefter der i 20 timer i døgnet ingen elforsyning er. Dette får indflydelse på vandforsyning og spildevandsbehandling. 373.000 børn i Gaza skønnes at have brug for psykosocial støtte efter de traumer, de har været udsat for. Der skete talrige angreb på og ødelæggelser af FN-finansierede skoler og institutioner, som for en stor del blev brugt som tilflugt for de mange flygtninge. Ca. 128 virksomheder blev totalt ødelagte, og på landbrugsbedrifter og besætninger skete der skader for ca. 550.000 millioner dollars.

3. Russell-tribunalet om Palæstina (RToP) er et internationalt borger-baseret samvittighedstribunal, som er dannet som svar på krav fra NGO’er, fagforeninger, velgørende og trosbaserede institutioner. Tribunalet er besjælet af den samme ånd og støtter de samme omhyggelige regler som dem, der er gået i arv fra tribunalet om Vietnam (1966 – 1967), som blev etableret på initiativ af Bertrand Russell.

4. Efter Israels militære operationer i Gaza i juli-august 2014 blev det besluttet snarest at sammenkalde RToP til en ekstraordinær samling for at undersøge eventuelle folkeretslige forbrydelser begået i Gaza. I denne samling er 16 vidner hørt, nogle direkte øjenvidner, andre ekspertvidner. Tribunalets jury var dybt berørt af de hårrejsende vidnesbyrd. Efter samlingen den 24. september 2014 er konklusionerne resumeret som følger.   

Brugen af magt

5. Israel er besættelsesmagt i Gaza og kan derfor ikke anses for at handle i selvforsvar i henhold til folkeretten. Israel svarede ikke på et militært angreb fra en anden stat, men handlede som en besættelsesmagt, som brugte magt for at forstærke kontrollen med det besatte område og sit herredømme over den besatte befolkning. I henhold til folkeretten har folk, som lever under koloniherredømme eller fremmed besættelse, ret til at gøre modstand.

Besættelsen af de palæstinensiske områder og den permanente blokade af Gaza er i sig selv aggressive handlinger, som er defineret i FN’s generalforsamlings resolution nr. 3314 fra 1974 (artikel 3, a og c). Blokaden udgør en kollektiv afstraffelse i henhold til artikel 33 i 4. GK.

Krigsforbrydelser

6. De vidnesbyrd, som blev afgivet af vidnerne på Russell-tribunalet, udgør kun en lille del af de hændelser, der forekom i operation Protective Edge. Sammen med den omfattende dokumentation for Israels angreb leder de uvægerligt til den konklusion, at Israel har begået krigsforbrydelser. IDF har overtrådt de to kardinalpunkter i den humanitære folkeret, nemlig nødvendigheden af 1) at skelne klart mellem civile og militære mål og 2) at brugen af militær magt skal være proportional med formålet med operationen. Det står klart ud fra omfanget af bombardementerne og IDF’s granatbeskydning af civile områder, herunder hospitaler, skoler og moskeer. Civile i Gaza er blevet terroriseret gennem disse, og de er blevet nægtet at forlade området for at søge beskyttelse og støtte som krigsflygtninge, hvilket er et brud på retten til at forlade sit land i henhold til artikel 13 (2) i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder.

7. De vidnesbyrd, som blev afgivet ved tribunalet, tyder på, at følgende krigsforbrydelser er begået af IDF:

- forsætlige drab (herunder summariske henrettelser af landtropper og drab på civile af snigskytter rundt om huse, som var besat af IDF i Gaza),

- omfattende ødelæggelser af ejendom, som ikke var retfærdiggjort af militær nødvendighed, herunder ødelæggelse af væsentlige offentlige anlæg, særligt Gazas eneste fungerende kraftværk, og de tilsyneladende systematiske angreb mod vand- og spildevandsanlæg,

- forsætlige angreb mod civilbefolkningen og civile anlæg, herunder de vidtstrakte og forsætlige artilleribombardementer af tæt befolkede civile områder,

- forsætligt iværksatte angreb, som man har vidst ville forårsage øjeblikkelige tab af liv eller skader på civile og civile anlæg eller omfattende, langvarige og alvorlige skader på miljøet. Israel udnyttede situationen, når Hamas havde affyret raketter fra civile områder, til at bruge disproportional magt. IDF har en særlig betegnelse for dette, Dahiya-doktrinen, som indebærer vilkårlig brug af disproportional magt for at straffe civilbefolkningen kollektivt for de handlinger, modstandsgrupper eller politiske ledere begår,

- forsætlige angreb på bygninger for religion eller undervisning, herunder gentagne angreb på FN-skoler, som blev brugt som tilflugtssteder for civile.

- forsætlige angreb på hospitaler, sundhedsklinikker og sundhedspersonel, herunder den direkte granatbeskydning af hospitaler, som resulterede i drab og tvungen evakuering af sårede civile. Desuden angreb på synligt markerede ambulancer og deres personale.

- brugen af palæstinensiske civile som menneskelige skjolde, 

- brug af våben, projektiler samt materialer og metoder, som er beregnet til at fremkalde overvældende skader og unødvendig lidelse, eller som rammer vilkårligt, herunder flechette-granater, DIME-våben (Dense Inert Metal Explosive), thermobaric ammunition (tæppebomber) og ammunition, som indeholder forarmet uran,

- brugen af vold til at sprede terror i civilbefolkningen, hvilket er et brud på den humanitære folkeret, herunder ”banken på taget”, hvorved små bomber bliver kastet på palæstinensiske hjem som et advarselssignal om, at større bombardementer ville følge.

8. De israelske myndigheder har fremsat beskyldninger mod palæstinensiske modstandsbevægelser for angreb på civile og brug af våben, som ramte vilkårligt under operation Protective Edge. Så vidt tribunalet er underrettet, er 66 israelske soldater og 7 civile blevet dræbt, og 469 soldater og 837 civile er såret. Der er dog også modsatrettede og uklare oplysninger fra officielle kilder. Israels militære talsmand har fået mundkurv på, og det gør det meget vanskeligt at finde pålidelige oplysninger. De israelske myndigheder accepterede ikke invitationen til at forklare sig for tribunalet. Tribunalet understreger, at enhver bevæbnet gruppe, som retter sine våben mod en civil befolkning, overtræder krigens love. Hvis det resulterer i dræbte civile, er der begået krigsforbrydelser af de ansvarlige. At affyre våben, som ikke er i stand til at skelne mellem militære og civile mål er i sig selv kriminelt.

Forbrydelser mod menneskeheden

Elementer, som indgår i forbrydelser mod menneskeheden

9. For at en tilsyneladende ‘almindelig’ national kriminel handling falder ind under forbrydelser mod menneskeheden, er der særlige sammenhængende elementer, som skal være opfyldt. Der skal være udbredte eller systematiske angreb mod en civilbefolkning, og gerningsmandens handlinger skal udgøre en del af det angreb og skal gøres i bevidsthed om baggrunden for angrebet. Ifølge Rom-statutten for Den Internationale Krigsforbryderdomstol er der endnu et element, som skal bevises, nemlig eksistensen af en stats eller en organisations politik, hvorefter et sådant angreb udføres. Artikel 7 i statutten opregner adskillige særlige forbrydelser mod menneskeheden: mord, udryddelse, slavebinding, deportation eller tvangsmæssig forflytning af en befolkning, fængsling eller anden alvorlig fysisk frihedsberøvelse, tortur, voldtægt og seksuel vold, forfølgelse, tvangsmæssig forsvinden, apartheid og andre umenneskelige handlinger. Selv om tribunalet er klar over, at der kunne findes beviser under hver af disse, så har tribunalet begrænset sig til følgende: mord, udslettelse og forfølgelse.

10. De overvældende vidnesbyrd, som tribunalet har modtaget, viser klart, at et angreb mod en civilbefolkning har fundet sted. Alene omfanget af civile døde, sårede og ødelæggelsen af civile huse viser klart, at en prima facie-sag vil vise, at operation Protective Edge i overvældende grad var rettet mod civilbefolkningen i Gaza.

11. I lyset af de vidnesbyrd, tribunalet har modtaget vedrørende tab af liv og ødelæggelse af ejendom, som Israel har forårsaget, sammenlagt med de data, som de forskellige FN-kontorer og menneskerettighedsorganisationer på stedet har indsamlet, finder tribunalet, at der er overvældende beviser til at fastslå, at angrebet mod civilbefolkningen i Gaza var udbredt og systematisk. 

12. Med hensyn til den bagved liggende politik har tribunalet hørt vidnesbyrd, som har at gøre specielt med tre politiske direktiver for IDF, for det første Dahiya-doktrinen, som indebærer den forsætlige brug af disproportional magt for at straffe civilbefolkningen kollektivt for de handlinger, modstandsgrupper eller politiske ledere har begået.  For det andet Hannibal-direktivet, som anbefaler ødelæggelse af et område for at forebygge tilfangetagelse af israelske soldater, og for det tredje Den Røde Linjes direktiv, som indebærer dannelsen af en ’drabszone’ på den anden side af en vilkårlig og usynlig ’rød linje’ i nærheden af huse, som er erobret af IDF. Hvert af disse direktiver lader forsætligt og skamløst hånt om den beskyttelse, som civile og civil ejendom har krav på i henhold til den humanitære folkeret, og den indebærer vilkårlig vold mod civilbefolkningen i Gaza. Således viser de tre direktivers udførelse umiddelbart en særlig politik fra Israels regering og IDF om angreb på civile områder, hvorunder der lades hånt om civile liv. Tribunalet finder, at der kan rejses en sag, som omfatter elementerne i forbrydelser mod menneskeheden i henhold til artikel 7 i statutten for Den Internationale Krigsforbryderdomstol, særligt med hensyn til mord, udslettelse og forfølgelse. 

Mord

13. Den internationale krigsforbryderdomstol for Jugoslavien definerer mord som ’ulovligt forsætligt drab på et menneske’. Tribunalet finder, at en sag kan anlægges med påstand om, at en meget stor del af de palæstinensiske civile dødsfald i operation Protective Edge var et resultat af velovervejede, ulovlige og forsætlige drab. Tribunalet har hørt vidnesbyrd vedrørende et antal individuelle hændelser, fx den velovervejede henrettelse af Khalil Shammaly, fordi han krydsede en imaginær rød linje, mens han søgte efter familiemedlemmer i Shuja’iyya og de dybt foruroligende omstændigheder vedrørende drabet på den 64-årige Mohammed Tawfiq Qudeh i dennes eget hjem. Tribunalet finder, at deres død er umiddelbare eksempler på mord i relation til forbrydelser mod menneskeheden samt krigsforbrydelsen overlagt mord. 

Udryddelse

14. I statutten for Den Internationale Krigsforbryderdomstol omfatter forbrydelsen udryddelse både massedrab og den forsætlige tilføjelse af levevilkår, herunder berøvelse af adgang til mad, vand eller sygebehandling, som påregnes at medføre udslettelse af en del af en befolkning. Der er derfor et vist sammenfald mellem forbrydelsen udryddelse under forbrydelser mod menneskeheden og forbrydelsen folkemord. Dog, mens forbrydelsen udryddelse ofte involverer et stort antal ofre, så adskiller den sig fra folkemord derved, at den ikke kræver, at ofrene er del af en beskyttet gruppe, eller at forbryderen havde til hensigt at udslette gruppen helt eller delvist.

15. I denne samling har tribunalet modtaget detaljerede og vidtrækkende vidnesbyrd om angreb på civilbefolkningen og civil ejendom, som direkte har forårsaget massedød. Særligt har der været vidnesbyrd om angreb på sundhedsfaciliteter og personale, hvilket medvirkede til stigning i antallet af døde. Således også angrebet på Gazas kraftværk. Sammenholdt med total lukning af Eretz og Rafah-overgangene og angrebene på UNWRA-infrastruktur blev civilbefolkningen påført levevilkår, som bidrog til at udrydde en del af befolkningen i Gaza.

Forfølgelse

16. Forfølgelse i relation til forbrydelser mod menneskeheden omfatter den forsætlige og alvorlige berøvelse af fundamentale menneskerettigheder mod medlemmer af en gruppe eller kollektivt. Gruppen skal forfølges af diskriminatoriske grunde, fx politiske, nationale, etniske, kulturelle, kønsmæssige eller religiøse. Elementet diskriminatorisk hensigt bevirker, at forbrydelsen forfølgelse i nogen grad ligner forbrydelsen folkemord, skønt forfølgelse ikke kræver, at der er en specifik hensigt om at udrydde gruppen helt eller delvist.

17. I overensstemmelse med, hvad tidligere samlinger af Russell-tribunalet har fundet og den fortsatte eskalation af vold mod det palæstinensiske folk, finder tribunalet, at den israelske regerings og IDF’s handlinger og politik grundlæggende er diskriminatoriske overfor det palæstinensiske folk.

Folkemord

18. Den folkeretslige forbrydelse folkemord relaterer sig til følgende handlinger, som begås med hensigt til at udrydde, helt eller delvist, en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe:

a. Drab på medlemmer af gruppen.

b.  Alvorlig fysisk eller mental skadevoldelse mod medlemmer af gruppen.

c. Bevidst at påføre gruppen levevilkår, som er egnet til at fremkalde dens fysiske ødelæggelse helt eller delvist.

d. Iværksættelse af foranstaltninger, som skal forhindre fødsler i gruppen.

Opfordring til folkemord

19. Direkte og offentlig opfordring til folkemord er også en folkeretslig forbrydelse, uanset om nogen handler som resultat af opfordringen eller ej.

20. Det er klart, at palæstinenserne udgør en national gruppe i relation til definitionen af folkemord. Israelske militære aktiviteter, som vurderes i forhold til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden omfatter handlinger nævnt under punkt a – c ovenfor.

21. Forbrydelsen folkemord er nært relateret til forbrydelser mod menneskeheden. Hvor forfølgelse som en forbrydelse mod menneskeheden har til hensigt at beskytte særlige grupper (nationale, racemæssige, etniske, religiøse) mod diskrimination, så skal kriminaliseringen af folkemord beskytte sådanne grupper fra eliminering. Krigsforbryderdomstolen vedr. Jugoslavien forklarede, hvordan der skal skelnes mellem de to forbrydelser: ”Når forfølgelse eskalerer til den ekstreme form for bevidste og velovervejede handlinger, som er egnet til at udslette en gruppe eller en del af en gruppe, så beløber en sådan forfølgelse sig til folkemord.”

22. Israels politik og praksis i Palæstina har i årtier haft til formål at sikre, at palæstinensere underkaster sig den israelske dominans. Det er blevet sikret gennem bosættelsespolitikken, baseret på forflyttelse og røveri fra palæstinenserne siden etableringen af staten Israel i 1948. Denne proces fortsætter i dag gennem 1) koloniseringen af Vestbredden, 2) indførelse af et regime med apartheid og adskillelse, 3) blokaden af Gaza og den langvarige kollektive afstraffelse af dets folk, samt 4) den kriminelle udførelse af gentagne militære operationer og systematiske overtrædelse af palæstinensernes menneskerettigheder, som medfører, at palæstinensere mister deres ret til selvbestemmelse og fortsætter med at forlade deres land.

23. I denne periode har Israels besættelsespolitik vist sig at have til formål at kontrollere og undertrykke det palæstinensiske folk, snarere end dets fysiske udslettelse. I de senere år er der sket en voldsom stigning i angreb mod palæstinensere, deres hjem og religiøse steder på Vestbredden og i Israel, karakteriseret af racistiske trusler mod palæstinensere. Denne retorik eskalerede hurtigt og igennem alle medier og offentlige udtryk i Israel i sommeren 2014. Voldsomheden og intensiteten i operation Protective Edge viser en enestående eskalering af vold mod det palæstinensiske folk. Derfor ser tribunalet sig nødsaget til for første gang alvorligt at undersøge den israelske politik i lyset af forbuddet mod folkemord i folkeretten.

24. Tribunalet har hørt vidnesbyrd, som har vist et voldsomt opsving i racistisk retorik og ansporing i sommeren 2014. Det er forekommet på mange niveauer i det israelske samfund, både på sociale og traditionelle medier, fra fodboldfans, politibetjente, media-kommentatorer, religiøse ledere, lovgivere og ministre. Dette kan ses i forskellige grader som opfordring til racisme, had og vold. Sprogbrugen i sommeren 2014 nåede lejlighedsvist den grænse, hvor det kun kunne forstås som direkte og offentlig opfordring til folkemord. 

25. Nogle af disse opfordringer, som på en måde ligner folkemordssituationer andre steder, er karakteriseret ikke kun af eksplicitte opfordringer til vold mod målgruppen, men i brug af seksualiserede, kønsbestemte og dehumaniserende udsagn, motiver og fordomme. (Her nævnes politikeren Ayelet Shaked, se side 2.)

26. Den juridiske definition på folkemord indebærer en særlig hensigt fra forbryderen ikke bare til at angribe folk, som tilhører en beskyttet gruppe, men at angribe i den hensigt at udslette gruppen. En domstol ville her gennemføre nøje undersøgelser af, hvorvidt en sådan hensigt forelå i en given situation. En bredere forståelse af begrebet folkemord har været fremført. Den kumulative effekt af den langvarige tilstand af kollektiv afstraffelse af befolkningen i Gaza viser sig at resultere i levevilkår, som er egnet til at medføre stigende udslettelse af palæstinenserne som gruppe i Gaza. Denne proces er forværret gennem operation Protective Edge, fortsættelsen af blokaden og nægtelse af mulighed for at genopbygge. I lyset af den klare eskalation i fysisk og retorisk vold, som er udfoldet vedrørende Gaza i sommeren 2014, opfordrer tribunalet de stater, som har underskrevet konventionen mod folkemord fra 1948 ’til at tage sådanne forholdsregler i henhold til FN’s charter, som de anser for egnede til at forebygge og undertrykke muligheden for folkemord’.

27. Forbuddet mod folkemord – og af direkte og offentlig opfordring til folkemord – udgør en ufravigelig norm i folkeretten. I henhold til konventionen om folkemord fra 1948 vil personer, ’som forsøger eller opfordrer til folkemord, blive straffet, hvad enten de er konstitutionelle regenter, offentlige embedsmænd eller private individer’. Det påhviler således alle stater at tage passende forholdsregler i overensstemmelse med deres juridiske forpligtelse til at undersøge og retsforfølge dem, der er ansvarlige for sådanne forbrydelser. Det påhviler således alle stater at sikre, at staten Israel ikke gennem personer i dets regering og militær ’engagerer sig i sammensværgelse, opfordring, forsøg og medskyld i folkemord’.

28. Vidnesbyrd for tribunalet viser, at staten Israel undlader at respektere sine forpligtelser til at forebygge og straffe forbrydelsen direkte og offentlig opfordring til folkemord. Dette er i overensstemmelse med FN’s generalsekretærs særlige rådgivere i forebyggelse af folkemord, som i juli 2014 som svar på Israels handlinger i Palæstina erklærede: ”Vi er ligeledes anfægtede af den åbenbare brug af hadske ytringer i de sociale medier, særligt mod den palæstinensiske befolkning”. De særlige rådgivere bemærkede, at individuelle israelere havde spredt meddelelser, som kunne dehumanisere palæstinenserne og havde opfordret til drab på medlemmer af denne gruppe. Rådgiverne understregede, at opfordringer til at begå overgreb er forbudt i henhold til folkeretten.

29. Tidligere samlinger i tribunalet har påvist Israels apartheid mod palæstinenserne. Dertil kommer den langvarige blokade, den kollektive afstraffelse af palæstinenserne i Gaza, bosættelserne på Vestbredden og de regelmæssige militære angreb på civilbefolkningen i Gaza. Hertil skal nu føjes stigningen i racistisk hadsk retorik.

Det er klart, at i en situation hvor forbrydelser mod menneskeheden kan begås straffrit, og hvor direkte og offentlig opfordring til folkemord viser sig overalt i samfundet, er det tænkeligt, at individer eller staten kunne vælge at udnytte dette for at udføre forbrydelsen folkemord.

Tribunalet ser sig nødsaget til at gøre det internationale samfund opmærksom på risikoen for, at forbrydelsen folkemord vil blive begået. Juryen har lyttet til alarmerende vidnesbyrd i denne ekstraordinære samling. Vi har en oprigtig frygt for, at i en atmosfære af straffrihed og mangel på sanktioner for alvorlige og gentagne krigsforbrydelser kan læren fra Rwanda og andre masseforbrydelser endnu en gang blive glemt.

Konsekvenser og handling

30. RToP opfordrer staten Israel til omgående

- at afslutte besættelsen og respektere palæstinensernes ret til selvbestemmelse,

- fuldt ud at respektere sine forpligtelser i henhold til folkeretten,

- at yde fuld erstatning til ofrene for sine overtrædelser af menneskerettighederne,

- at løslade alle politiske fanger,

- oprigtigt at undersøge og retsforfølge alle, som er mistænkt for at være ansvarlige for folkeretslige forbrydelser,

- at handle for at forebygge og straffe alle handlinger, som er i strid med konventionen om folkemord.

31. Til Israel og Egypten

- øjeblikkeligt at ophæve belejringen og blokaden af Gaza og tillade uhindret genopbygning af Gaza,

- at tillade uhindret adgang til media, humanitære og menneskerettighedsorganisationer,

32. Til EU

Under henvisning til EU’s bestræbelser for at opretholde freden, styrke den internationale sikkerhed, udvikle og konsolidere demokratiet og retssikkerheden, respekten for menneskerettighederne og frihedsrettighederne, opfordres EU til at iværksætte foranstaltninger imod Israel, specielt følgende:

- at suspendere EU-Israel associeringsaftalen,

- at suspendere videnskabeligt samarbejde med Israel og øjeblikkeligt ophøre med samarbejde med israelske militære virksomheder,

- at suspendere al import af militært udstyr fra Israel,

- aktivt at opfordre Israel og Palæstina til øjeblikkeligt at ratificere Romstatutten i henhold til EU’s politik overfor den Internationale Krigsforbryderdomstol,

- at kræve erstatning for skader på infrastruktur, betalt af EU og/eller medlemsstater, som er ødelagt af det israelske militær,

- alle medlemsstater opfordres til at anerkende Palæstina,

- at gøre sig til fortaler for og handle for implementeringen af den Internationale Domstols rådgivende udtalelse fra 2004 om lovligheden af Muren.

33. Til FN’s medlemsstater:

- Alle stater må samarbejde for at tilendebringe den ulovlige situation, som kommer af Israels besættelse, blokade og forbrydelser i Gaza. I lyset af forpligtelsen til ikke at yde støtte eller assistance, må alle stater overveje passende midler til at lægge tilstrækkeligt pres på Israel, herunder iværksættelse af sanktioner, kollektiv afbrydelse af diplomatiske forbindelser. Hvis konsensus ikke kan opnås, må stater enkeltvis afbryde bilaterale relationer med Israel,

- Generalforsamlingen må opfordre til fuld våben-embargo mod staten Israel,

- alle stater skal opfylde sin forpligtelse til at ’iværksætte handlinger i henhold til FN’s charter, som de finder passende til forebyggelse og afværgelse af folkemord’ og til at sikre respekt for de fire Geneve-konventioner,

- USA og medlemmer af EU skal ophøre med at lægge pres på de palæstinensiske myndigheder for at få dem til at afstå fra at udnytte mulighederne i den internationale retspleje,

- alle parter skal samarbejde med FN’s Menneskerettighedsråds undersøgelseskommission og skal sikre, at kommissionen får fuld adgang til Israel og Gaza med henblik på undersøgelsen,

- FN’s menneskerettigheds-organer skal undersøge overtrædelserne af de fundamentale rettigheder for journalister, medie-personel og sundhedspersonel,

- donorstater skal foretage en fuldstændig undersøgelse af det internationale støtte-regime i Palæstina, således at det ophører med at understøtte Israels besættelse og ødelæggelser,

- alle stater skal støtte Palæstinas fulde selvbestemmelse, herunder fuldt palæstinensisk medlemskab af FN,

- i henhold til doktrinen om Responsibility to Protect, skal alle stater sikre, at der bliver taget skridt til at forhindre yderligere overgreb mod palæstinenserne.

34. Til de palæstinensiske myndigheder:

- Staten Palæstina bør uden yderligere tøven tiltræde Rom-statutten for den Internationale Krigsforbryderdomstol,

- samarbejde fuldt ud med FN’s Menneskerettighedsråds undersøgelseskommission,

- fuldt ud udnytte mulighederne i den internationale retspleje.

35. Til det globale civilsamfund:

- fuldt ud at støtte, udvikle og udvide Boykot, Divestment og Sanction- bevægelsen,

- at støtte aktivisme, som arbejder for at nægte israelske firmaer og organisationer, der støtter eller profiterer af besættelsen, adgang til de internationale markeder,

- at udvise solidaritet med aktivister, som i handling søger at ødelægge firmaer, som tilskynder til eller støtter forbrydelser mod palæstinensere, fx Elbit Systems i Storbritannien,

- aktivt at drive lobbyvirksomhed for at presse regeringer til at handle øjeblikkeligt for at sikre, at de ikke medvirker til israelske forbrydelser, og at de handler i overensstemmelse med forordninger og principper i folkeretten.

 

Se i øvrigt på Russell-tribunalets hjemmeside http://www.russelltribunalonpalestine.com/en/sessions/extraordinary-session-brussels