|
.
Tænd et lys for Gaza
Kultorvet i København |
Flyer om situationen i Gaza læs her |
|
PALÆSTINENSISKE FANGERS DAG 17. APRIL 2009 En manifestation på Rådhuspladsen i København arrangeret af Human Rights March. Palæstinensiske
fangers dag |
|
Den 9. september 2006 afholdt HRM et arrangement på Rådhuspladsen i København under overskriften: Løslad alle palæstinensiske kvinder og børn fra israelske fængsler. Læs talerne her: Pressemeddelelse Løslad alle palæstinensiske kvinder og børn fra israelske fængsler Lyder kravet overdrevet og urealistisk? Vi anmoder blot den israelske regering om at overholde de internationale konventioner, den selv har underskrevet. Ifølge Geneve Konventionen, Afsnit 3, Artikel 49: Tvungen overførelse af enkeltpersoner eller tvungen masseoverførelse såvel som deportation af beskyttede personer fra et besat område til besættelsesmagtens eller et andet besat eller ubesat lands område forbydes uden hensyn til begrundelsen herfor. I forbindelse med underskriftindsamlingen med dette krav til den israelske regering, afholder vi en informations- og manifestationsdag: Lørdag den 9. september kl. 11-17 på Rådhuspladsen i København Taler ved: Inge Genefke, Æresambassadør for Det Internationale Center for Torturofre - Trine Pertou Mach, medl. af SF’s hovedbestyrelse - Ulla Jessing, European Jews for Just Peace (EJP, Denmark) - Maie Saraf, Rep. For det Palæstinensiske Selvstyre i Danmark - Repræsentant for Amnesty International. Andre indslag ved: MCbass, politisk rapper, Erik Stinus læser egne digte akkompagneret af Christian Sievert på guitar, Nassim Dogan spiller lut, Oktoberkoret, Per Warming, sang og musik og Børnedansegruppen Oliventræer. Yderligere oplysning ved henvendelse til Ingrid Steinitz Anne Lund Bodil Heinø Tlf. 45859569/26686384 Tlf.28219753 Tlf. 38741709 ingridsteinitz@gmail.com anne.lund@ofir.dk bhe@c.dk
|
|
Tale af Maie Sarraf - PLO’s repræsentant I Danmark - ved HRM’s manifestation på Rådhuspladsen den 9. september 2006. Vi har hørt så
meget om at fremme demokrati i Mellemøsten, men da det mest gennemsigtige
demokratiske valg var blevet gennemført i Palæstina, arresterede Israel 41
palæstinensiske parlamentsmedlemmer og 5 palæstinensiske ministre. Dear friends, when we stood together, last year, in Højbro Plads in the city of Copenhagen for solidarity with the Palestinian prisoners in the Israeli jails, the number of Palestinian prisoners was 8000; however, this number has unfortunately increased to 10100 in one year. One hundred and forty of those prisoners are women, 3 of which gave birth to their first baby inside the prison, and more than 350 of those prisoners are minors. The latest report says that Israel arrested 6 women most of them are mothers with children in addition to 10 minors in the first third of last August only. Two days ago, Sherine Kandeel was the last woman to be arrested from her home in Askar camp, Nablus. Nowadays, the file of the Palestinian prisoners in Israeli jails especially women and minors, is under the light spot, unfortunately, not because of the international community pressure according to the International and humanitarian laws, but because of the kidnapping of the Israeli soldier in Gaza. This is strong evidence that Israel only listens to force and not to dialogue. This is the Israeli message not only to the Palestinians, but also to the whole ME area. Israel’s attitude to the Palestinian rights and Israel’s treatment to the Palestinian people is the drive force behind violence in the area. Last year, many people in Europe were excited about the unilateral Israeli withdrawal from Gaza strip, however, Gaza strip turned out to be the biggest prison in the world. In fact, 1.5 million inhabitants of Gaza Strip are under siege with no money, no food or medicine because Israel is controlling all boarders including sky and sea. Therefore, the Palestinian people needs International protection of a third party, in a similar way to the UNIFIL force which is under deployment from the whole world to protect Israel from Hezbollah. Dear friends, we have been hearing so much about promoting democracy in the ME, but, when the Palestinian democracy was practiced with the most transparent mechanism among the whole countries of the ME ,41 members of our parliament and 5 cabinet ministers ended up in the Israeli jails. This is not the first time Israel does not respect the legitimate Parliamentary immunity as we all witnessed Israel has been arresting Marwan Barghouthi and Husam Khader for the last 4 years. Both of Marwan and Husam are from Fateh party who supported Oslo process and had a genuine dialogue with Israeli groups. On this day we should also remember how the Israeli cabinet decided to put our leader Yasser Arafat under house arrest for 3 years until he was poisoned to death. Yasser Arafat was not only the father of the Palestinian nation, but also he was the most popular and the strongest leader who recognized the state of Israel and signed peace treaty with. Such Israeli behavior made the whole ME loose faith in the western values of democracy and reform which had been perceived as double standard policy especially when it deals with the Palestinian cause. We just witnessed how Israel is lobbying hard in Europe in order to implement the recent UN resolution 1701 with Lebanon, but the same Israel has been refraining from implementing any UN resolution for more than 50 years regarding the Palestinian cause. It should be a rule that International law and UN resolutions can not be selective according to the Israeli interest and taste. Dear friends, since you are interested in female Palestinian prisoners, I want to tell you about the bad situation these females are living in. The Israeli jail of Talmund which is divided into two overpopulated sections, one is with 47 women and the other with 49 women plus 2 children Aysha and Barraa. The lawyers are talking about the bad hygienic standard of that prison: all kind of insects with cockroaches living inside their beds, mice run in the rooms; the bathroom is without a door, sniffing dogs are used in searching their rooms and searching their naked body, those female prisoners have been hit physically by the gourds in many instances. On this occasion, we should not forget the Ukrainian female prisoner Arina who was arrested with her Palestinian husband in 2002. On Arina’s refusal for the deportation order because of her children, she was convicted for three years sentence which was finished in Oct. 2005. However, the Israeli high court convicted her with a new 20 years sentence when she refused another deportation order!!! It is not the law, it is a malicious revenge . On this Danish day of solidarity with Palestine, we should remember all Palestinians who are behind the Israeli bars as victims and fighters for dignity, liberty and freedom. They are all political prisoners.
Dear Danish friends
of Palestine, I am here to express to you the Palestinian’s gratitude and
appreciation for your ethical stand, strong determination and loud voice. The
Palestinian People who have been struggling, for decades, to have dignity,
freedom and equality believe strongly in human rights and dialogue. The
Palestinian people are counting on you, as always, in building the support and
the momentum in order to make Israel comply with the International law.
By: Maie Sarraf, the Palestinian Ambassador Copenhagen, 09 Sept. / 2006 |
| Ved HRM`s
gadearrangement 9.september 2006 på Rådhuspladsen i København under
overskriften "Løslad alle palæstinensiske kvinder og børn fra
israelske fængsler" talte Stinne Beck, som er international
koordinator for Amnesty International.
Stinne Beck`s tale 9. September 2006 Amnesty International har dokumenteret mange eksempler på, at kvinder og børn er nogen af dem der bærer den største byrde i Israel-Palæstina-konflikten. Da palæstinensiske Firyal – mor til syv børn – blev bedt om at møde op til forhør på den israelske Ofer militærbase, var det med bange anelser, for hendes mand var blevet arresteret få dage før. Hun følte dog ikke hun havde noget valg – måske kunne hun hjælpe til med at få sin mand løsladt. Det viste sig, at det israelske militær slet ikke var interesseret i at afhøre hende. De anbragte hende i en militærbil ved siden af en israelsk officer, hvor hun og officeren blev fotograferet sammen på bagsædet. Firyal blev så kørt til Moskobiya detentionscenter i Jerusalem, hvor hendes mand sad fængslet. Der viste de hende et fotografi af hendes mand, hvor han sad bagbundet på en stol, og de fortalte den skrækslagne Firyal, at hendes mand stod til 20 års fængsel. Hun blev så sat ind i en celle, og hendes mand blev ført frem og tvunget til at se sin kone i cellen gennem et nøglehul. Siden blev han vist billederne af sin kone siddende sammen med den israelske officer. Han fik at vide, at hans kone havde været fængslet i en uge, var blevet banket, og at deres børn også var blevet forhørt i detentionscentret. Alle sammen løgne for at lægge pres på Firyal’s mand, som selv blev underkastet brutale forhør. Han blev senere frikendt og løsladt, men nåede at sidde fængslet i flere måneder. Firyal’s historie er blot en af mange, som researchere fra Amnesty International har dokumenteret i de senere år. Til Amnesty har Palæstinensiske kvinder fortalt i detaljer, hvordan de er blevet slået, bundet til stole i stress-positioner og blevet intimideret af mandlige forhørsledere. Der sidder over 100 palæstinensiske kvinder i israelske fængsler, og mange af dem er "administrativt tilbageholdte". Det vil sige, at en dommer aldrig har skullet tage stilling til om fængslingen var berettiget. Mange af de fængslede kvinder er i realiteten politiske fanger, som holdes som gidsler. Amnesty International vil have disse kvinder løsladt med det samme, eller stillet for dommer og sikret en retfærdig rettergang. Også i de besatte områder udsættes palæstinensiske kvinder for overgreb, vilkårlige tilbageholdelser og forskellige former for chikane. Og der er mange uskyldige kvinder og børn blandt ofrene for den israelske hærs ofte brutale fremfærd. Gaza og Vestbredden er nu i realiteten at betragte som store fængselsområder, hvor befolkningen holdes indespærret, og nægtes selv basale rettigheder. Flere palæstinensiske kvinder er eksempelvis blevet nægtet at komme igennem checkpoints, så de kunne komme til at føde på hospitalet. Rula Ashtiya var gravid i 8. måned, da hun fik véer og med sin mand tog en taxi til checkpoint Beit Furik, som de måtte passere for at nå frem til hospitalet i Nablus. Da biler ikke er tilladte i nærheden af disse checkpoints, måtte de stå ud af taxaen og gå frem til vagtposterne. Hendes mand, som taler hebraisk, forsøgte forgæves at overbevise soldaterne til at lade den stærkt lidende kvinde komme igennem. Rula Ashtiya endte med at føde sit barn som et dyr ville gøre det – liggende på jorden bag en cementblok få meter fra Beit Furik checkpoint. Barnet døde umiddelbart efter fødslen, og den fortvivlede far måtte skære navlestrengen over med en skarp sten. Situationen i Gaza og på Vestbredden er endda blevet kraftigt forværret i de måneder, der er gået siden Hezbollah-militsen tilfangetog to israelske soldater. Bortførelsen af de to israelske soldater var dybt forkastelig og i strid med menneskerettighederne. Men den kollektive straffeaktion, som den israelske hær iværksatte med bombninger i Libanon og angreb i de besatte områder i Palæstina kan ikke forsvares med at "det var de andre, der startede". Vi må afvise hele "øje-for-øje"-tankegangen, og insistere på retfærdighed og respekt for basale menneskerettigheder for alle – uden undtagelser. Brutale forhørsmetoder (dvs. tortur), administrative tilbageholdelser og kollektive straffeaktioner er klare overtrædelse af menneskerettighederne, som ikke kan undskyldes eller bortforklares. Amnesty International vil blive ved med at forsøge at dokumentere de overgreb og krænkelser, der finder sted, og arbejde for at lægge pres på Israels regering for at sikre, at menneskerettighederne overholdes. Derfor er vi her i dag for at støtte dette arrangement. Og på vegne af Amnesty vil jeg gerne udtrykke vores håb om, at vi sammen kan få sat en stopper for menneskerettigheds-krænkelserne på begge sider af konflikten i Mellemøsten. Tak for Jeres opmærksomhed. |
| Ved HRM`s gadearrangement
den 9. september 2006 under overskriften "Løslad alle
palæstinensiske kvinder og børn fra israelske fængsler" talte Ulla
Jessing, som er medlem af European Jews for Just Peace (EJJP,
Denmark).
Intet folk har ret til at besætte et andet folks territorium. Palæstinenserne behøver nu deres frihed. Som jødisk barn i Hitlertyskland har Ulla Jessing selv oplevet at blive forfulgt og føle magtesløshed Ulla Jessings tale Rådhuspladsen 9. september 2006 ved manifestationen
for palæstinensere i israelsk fangenskab. FN-Generalsekretær Kofi Annan var på besøg i Israel og i Palæstina. |
| Ved HRM`s gadearrangement
den 9. september 2006 på Rådhuspladsen i København, som havde
overskriften "Løslad alle palæstinensiske kvinder of børn fra
israelske fængsler" talte Ulla Sandbæk, som er præst, tidl. medlem
af EU-parlamentet og aktiv i HRM..
Ulla Sandbæks tale den 9. september 2006. I 2003 deltog ca 120 kvinder fra hele verden under navnet Human Rights March, i en menneskerettighedsmarch i Palæstina og Israel. Målet var at vise de kræfter i området, der arbejder for fred og sameksistens, at de ikke er alene. En del af de danske kvinder har fortsat arbejdet. Det sker blandt andet i en arbejdsgruppe, der i samarbejde med både palæstinensiske og israelske menneskerettigheds grupper arbejder for frigivelsen af palæstinensiske kvinder og børn i israelske fængsler. Jeg vil gerne understrege, at vi samarbejder med både palæstinensere og israelere. Denne aktion er ikke vendt mod den israelske befolkning, men mod den israelske regering, som i strid med alle FN erklæringer stadig holder Palæstina besat og i strid med Genevekonventionen holder kvinder og børn fængslet i årevis i besættelseslandets fængsler. De israelere, som arbejder i freds-og menneskrettighedsbevægelser betaler en stor pris for at gøre det. På deres telefonsvarere og i deres email bokse ligger der ofte dødstrusler. Familiemedlemmer betragter dem som døde. Alligevel fortsætter de. DE kan ikke se bort fra de barske realiteter – og i dag taler jeg ikke om besættelsen men om de politiske fanger. Palæstinensiske kvinder og børn arresteres ofte om natten, ofte fordi den mand, soldaterne i virkeligheden søgte, ikke er til stede. Hvis de ikke tilbageholdes administrativt, hvilket vil sige, at de ikke stilles for en dommer, dømmes de ved militærdomstole, hvor de ofte har afgivet tilståelse under tortur. Undertiden er de blevet angivet af medfanger, som selv er blevet underkastet tortur eller har fået løfte om en mildere straf. Fangerne skal selv betale for deres mad og andre fornødenheder. Disse penge er hidtil blevet betalt af det palæstinensiske selvstyre men for nylig har de israelske fængselsmyndigheder lukket fangernes konti idet man hævder at det er en terrororganisation som har indbetalt pengene. Forholdene i fængslerne er så rædselsfulde, at jeg ikke vil begynde at beskrive dem, for blot det at nævne et par af de fysiske mangler straffemetoderne og den psykiske totur ville tage hele dagen. De af jer som har lyst til at læse om det kan finde beskrivelserne på vores hjemmeside. Der er ca 10.000 palæstinensere i Israelsk fangenskab. Af dem er der for tiden ca 800 som er tilbageholdt uden retskendelse heraf 5 Kvinder Den internationale konvention om børns rettigheder fastsætter grænsen for overgang fra barn til voksen ved 18 år. Sådan er det for israelske børn, men de israelske myndigheder betragter 16-årige fra de besatte områder som voksne. Der er dog også børnefanger under 16 år. Vi befinder os på et tidspunkt i historie, hvor alt kan ske i Mellemøsten, og hvor det er vigtigere end nogen sinde at være velinformeret og aktiv. Vi tror på Ghandis ord om ikke at undervurdere det enkelte menneskes mulighed for at forandre verden. Derfor står vi her i dag. Vi har samlet plancher og billeder, som vi beder jeg om at bruge et øjeblik af jeres tid på at studere. Vi har lagt underskriftslister frem, hvor vi anmoder om at få frigivet de palæstinensiske børn og kvinder som holdes som politiske fanger i Israelske fængsler og vi beder jer om jeres underskrift når I har nærlæst teksten og kan erklære jer enige. Vi samler penge ind til kvindernes og børnenes fornødenheder og deres advokatsalærer, så vi beder jer om at give et bidrag. Og endelig har vi bedt en række mennesker om at komme og optræde og tale på denne aktionsdag og jeg takker dem fordi de vil komme. Vi håber at I vil tage materialerne med jer hjem og at I vil støtte os i vores fortsatte kamp for menneskerettighederne og en fredelig sameksistens i Mellemøsten. Tak. |