Human Rights March
Kvinder i Dialog 
Palæstina - Israel - Danmark


Søg:

Opdateret 09.07.2017

Forside

Seneste nyt

- Nyhedsbrev april 2017
-
2017 Øjenvidneberetning
- Foredragskatalog
-
Filmkatalog
-
Årsberetning 2016

Informationsmateriale
-
Foldere
- Filmkatalog
- Foredragskatalog

Russell-tribunalet
 - Ekstraordinært    tribunal   2014
-
Arbejdet fortsætter 
- Bruxelles 2013
- New York 2012
- Sydafrika 2011
- London 2010
- Barcelona 2009
- Baggrund

Gaza
-
2014 EU-valget og Israel
-
Hæv blokaden - tænd et lys 28. febr. 2014 
- Glem ikke Gaza
- 34 spørgsmål og svar
- Tænd et lys for Gaza

Politiske fanger
- generelt om fangerne
- Addameer-rapport 2013
- Sultestrejke og   ulydighedskampagne
- WOFPP´s nyhedsbreve
 
Børn
-
2017 Øjenvidneberetning
- 2015 Vil du nedbryde..
- 2014 Rettigheder
-
2013Folkemøde Bornholm 
- 60 israelske eksperter   advarer nov. 2010
- Fangeudveksling okt. 2011
- Drengene fra Azun
- Natlig registrering
- FN-anbefalinger, 2010
- Palæstinas børn har også ret til et liv

Anerkend Palæstina
-
50 års besættelse
- Brev til Israels   ambassade 2016
- Optagelse i FN
- Kort over Palæstina

Andet
- militærnægtere
- Freedom Theatre i Jenin
- Al-Nakba
- Brev til ambassaden

Nyttige link
- Palæstina
- Israel
- Palæstina - Israel
- Danmark
- internationalt
- ambassader

Arkiv
- årsmøder/beretninger
- afholdte møder
- Københavnertribunalet 2008
- andre arrangementer

 webmaster: Ruth Jensen

gixmo.dk
Women`s Organization for Political Prisoners (WOFPP)
P.O. Box 31811, Tel Aviv 
Tel. & Fax: +972-3-5227124
E-mail:
info@wofpp.org 
www.wofpp.org

__________________________________________________________________  

Støt fangerne
Bidrag kan sendes til Human Rights March’ konto i Merkur bank: 8401
11 66 380. Alle beløb formidles ubeskåret til WOFPP af Human Rights March.


Nyhedsbrev april 2016

Om kvindelige palæstinensiske fangers umenneskelige forhold og behandling i israelske fængsler. 
Manglende lægebehandling, frygtelige forhold omkrig besøg af deres børn og nære pårørende.

De palæstinensiske fangers dag den 17. april har været en årligt tilbagevendende begivenhed i Palæstina siden 1974. Det er dagen, hvor befolkningen udtrykker solidaritet med de palæstinensiske kvinder og mænd, som sidder i israelsk fængsel, og deres familier.

Det er værd at mærke sig, at indespærringen i Israel af fanger og internerede fra de besatte områder udgør en alvorlig krænkelse af den 4. Geneve-konvention, som forbyder, at fanger og internerede flyttes væk fra det besatte territorium.

Forskellige kilder anslår, at op imod 7.000 palæstinensere i dag sidder i israelsk fængsel som politiske fanger. Af dem er 670 administrativt tilbageholdt, 450 mindreårige foruden 70 kvinder. Blandt de kvindelige fanger er der 14 mødre, 15 mindreårige og 3 administrativt tilbageholdte. På grund af det store antal anholdelser er vi ikke i stand til at oplyse præcist hvor mange kvinder der er blevet tilbageholdt.

I dette nyhedsbrev ser vi nærmere på den diskrimination, de kvindelige politiske fanger udsættes for i forhold til de kriminelle fanger.

Ved familiebesøg er fangen og de pårørende adskilt af en transparent plade, og samtalen foregår pr. telefon.

Fangen, det gælder også mindreårige, må ikke røre eller kramme familiemedlemmer.

Familiebesøg gælder kun de nærmeste pårørende.

Familiemedlemmer, som har palæstinensisk id-kort, skal have besøgstilladelse fra de israelske myndigheder med Røde Kors’ mellemkomst. Mange familiemedlemmer får ikke tilladelsen, og mange får den kun til et besøg hvert halve eller hele år.

Det sker, at besøgstilladelsen ikke er nok til, at den pårørende også kan slippe igennem de israelske kontrolposter på vejen.

Familiemedlemmer, som er tidligere fanger, skal, hvis de opnår besøgstilladelse, desuden have en tilladelse fra de israelske fængselsmyndigheder.

Det siger sig selv, at et besøg bliver aflyst, hvis Israel på besøgsdagen lukker af for alle palæstinenseres passage gennem kontrolposterne.

På grund af disse restriktioner er der mange palæstinensiske kvindelige fanger, som aldrig får besøg af familien.

Børn under otte år kan komme ind på såkaldt åbne besøg. Det betyder, at de kan se deres mor eller far uden skærm i de sidste ti minutter af besøget. Men et sådant besøg kræver forudgående koordinering. Bemærk, at der er flere mødre blandt de palæstinensiske fanger.

De palæstinensiske kvindelige fanger må ikke tale i telefon med familien.

De kvindelige palæstinensiske fanger bliver ikke bevilget orlov.

Når en advokat beder om at se en palæstinensisk indsat, skal advokaten skriftligt søge fængselsmyndighederne om tilladelse senest 24 timer før og så vente på tilladelsen. Mødet foregår med en gennemsigtig plade imellem advokaten og den indsatte, som kommunikerer pr. telefon.

Politiske palæstinensiske fanger har forbud mod at søge en videregående uddannelse via fjernundervisning. Afgørelsen herom blev afsagt af Israels højesteret i 2015.

Ud over tandlæger er der ingen læger ansat. Det burde være overflødigt at sige, men kvindelige fanger kan have brug for gynækologisk lægehjælp.

Retsmøder i den militære domstol må kun overværes af to familiemedlemmer ad gangen.

I nyhedsbrevene for december 2015 og februar 2016 rapporterede vi om de ulidelige forhold, som fangerne oplever under transport fra sted til sted og mellem fængsler og retssale. Beklageligvis har intet ændret sig, og vi mener stadig, at forholdene i transportvognen kaldet ”posta’en” udgør en form for tortur.

En anden sag, vi har omtalt tidligere og som bør tages op igen, er de israelske fængslers praksis med at tilbageholde breve til de palæstinensiske kvindelige fanger fra internationale sympatisører.

Forholdene i Hasharon fængsel and Damon fængsel er, som det vil fremgå, stadig meget strenge.

Hasharon fængsel (Tel Mond)

På grund af overbelægning i fængslet blev gruppen af palæstinensiske kvindelige fanger den 31. marts 2016 flyttet til en anden fløj. Der var en formodning om, at fængelsledelsen inden da ville sørge for renovering af fløjen, men intet er sket og forholdene er stadig sølle. Vinduesrammerne er rustne, væggene trænger til maling, cellerne har kun en kontakt hver, så de indsatte ikke både kan se tv og koge vand på samme tid.

Der er lang vej mellem den gamle og den nye fløj, og fangernes advokater bruger uforholdsmæssigt lang tid på at vente på en fængselsvagt, der kan ledsage dem fra den ene fløj til den anden. Det koster i dyrebar tid, som går fra advokatens samtale med den indsatte.

Vi har i et tidligere nyhedsbrev beskrevet, hvordan adskillige palæstinensiske kvindelige indsatte, som er blevet såret af det israelske militær, er i fængsel i stedet for at ligge på sygehus. Efter vores opfattelse er disse kvinder blevet udskrevet for tidligt. Nok får de en slags behandling i fængslet, og de plejes af medfanger, men lægefagligt er det ikke tilfredsstillende.

For eksempel: Yasmeen AlZaro fra Hebron blev arresteret 14. februar 2016. Under anholdelsen blev hun skudt på af israelske soldater og kvæstet i den ene hånd, et ben og maven. Hun blev indlagt på Sha’arei Tsedek hospital i Jerusalem, hvor hun gennemgik flere operationer, men blev udskrevet efter 14 dage og overført til Hasharon fængsel. Tre-fire dage efter blev hun igen indlagt til operation i hånden og behandling for skudsåret i maven samt en infektion, hun havde pådraget sig. Denne gang lå hun 12 dage på hospital, hvorefter hun igen blev returneret til fængslet. Det siger sig selv, at de kvindelige medfanger hjælper de tilskadekomne og syge så godt, de kan, og trøster og støtter de mindreårige piger og giver dem undervisning. Nogle af pigerne planlægger at gå op til den afsluttende ’studentereksamen’ (Tawjihi) i år.

Damon fængsel (Carmelbjerget)

I Damon fængsel må 18 fanger deles om én celle med ét wc.
Advokaterne må kun tale med tre fanger pr. besøg.

I Damon er der to kvindelige fanger fra Gaza, Nasrin Hassan and Sanaa Al Hafi. Israels blokade af Gaza gør, at deres familier reelt har forbud mod at besøge dem i fængslet.

Suad Arzikat fra Tapuach ved Hebron holdes administrativt interneret siden 3. december 2015. Før sin anholdelse læste Suad business administration ved åbent universitet. Interneringen af hende er netop blevet forlænget med tre måneder. Dette er Suads 2. internering. Første gang var fra 8. april 2008 til 7. juli 2009.

En anden administrativt interneret i Damon fængsel er Sanaa Abu Sanina.

Lad os gentage: Administrativ tilbageholdelse/internering er fængsling uden anklage og rettergang. Tilbageholdelsen bygger sædvanligvis på hemmelige efterretninger; den kan forlænges vilkårligt, igen og igen og uden tidsbegrænsning.

Certificates of respect

Den 29. marts 2016 skete der noget i Nablus’ Hawa Kunst- og Kulturcenter Samtidigt med markeringen af forskellige mærkedage: Jordens og identitetens dag, kvindedagen og mors dag, hyldede man et par kvinder. Vi er stolte over, at WOfPP’s juridiske rådgiver igennem mange år, advokat Taghreed Jahshan, og advokat Sahar Francis, som er direktør for Addameer Prisoner Support and Human Rights Association, blev hædret med særlige certificater i respekt for deres arbejde for de politiske fanger. Overrækkelsen blev overværet af generaldirektøren for det palæstinensiske kulturministerium.

WOfPP’s advokat Taghreed Jahshan gav flere interview efter overrækkelsen. Her forklarede hun om sit arbejde for at hævde de politiske kvindelige fangers rettigheder og om de elendige forhold, fangerne lever under. Hun fremhævede det høje antal af fanger og mindreårige indsatte, som dygtiggør sig for at kunne tage den palæstinensiske ’studentereksamen’.

Appel om solidaritet med de palæstinensiske politiske fanger

Antallet af fængslede og administrativt tilbageholdte palæstinensiske kvinder i israelske fængsler stiger og stiger. WOFPP foretager nu besøg I to fængsler, Damon og Hasharon. De mindreårige fanger, som er i fængsel for første gang, kræver særlig opmærksomhed. Det samme gælder de fanger, som blev såret ved anholdelsen, hvilket er nyt også for os. Oveni fortsætter vi med at være til stede ved retsmøderne i den militære domstol. De nye opgaver lægger pres på vores i forvejen anstrengte økonomi. Derfor er vi dybt taknemmelige for kontante bidrag, der kan hjælpe os i arbejdet, ikke mindst de hyppige besøg i fængslerne.