Rapport januar – juni 2013

fra Addameer Prisoner Support and Human Rights Association  

Palæstinensiske fanger i israelske fængsler 
 en situationsrapport

Død under afhøring. Arafat Jaradat, 30-årig palæstinenser, blev arresteret mistænkt for at kaste med sten mod en bosætterbil. Han døde i sikkerhedstjenestens forhørsafsnit i Megiddo fem dage senere. Læs her

Lægefejl, sjusk og manglende behandling har siden 1967 været en almindelig form for undertrykkelse af palæstinensere i israelske fængsler. Læs her

15 kvinder er i øjeblikket fængslet i Hasharon. Læs om kvindernes situation her

13 medlemmer af Det Palæstinensiske Parlament er fængslet af israelsk militær. De otte tilbageholdes administrativt uden anklage og rettergang. Læs her

13 journalister fra Vestbredden er fanger i israelske fængsler. Et foruroligende højt antal. Læs her

Artikel 186 i de militære forordninger tillader det israelske militær at arrestere tidligere fanger, som er blevet løsladt ved udveksling. Læs her

Ali S. fra byen Haris blev arresteret sammen med 15 andre drenge fra samme by. Ali S. blev ydmyget, slået og anklaget for mordforsøg. Læs her

Hele Addameers nyhedsbrev på engelsk. Læs her  

Lægefejl          
Lægefejl har siden 1967 været en almindelig form for overgreb på palæstinensere i israelske fængsler. Efter Maysara Abu Hamdiyehs død den 2. april 2013 som følge af fængselsvæsenets nej til at lade ham at få uafhængig medicinsk behandling mod en ondartet svulst, der udviklede sig til kræft, har der været øget opmærksomhed på, hvilke typer af fejl og sjusk der forekommer i fængslerne.

Over 1000 palæstinensiske fanger lider af behandlingskrævende sygdomme, og fængsels­myndighederne har erkendt, at mindst 25 af dem lider af kræft. 54 fanger er siden 1967 døde af forsætlige lægefejl, fem af dem alene i de sidste to år. Addameer har også dokumenteret, at adskillige fanger er døde kort efter deres løsladelse som følge af lægefejl under fængsels­opholdet, eksempelvis Ashraf Abu Dhra’, der faldt i skæbnesvanger koma en uge efter sin løsladelse. Ashraf led af adskillige sygdomme, men blev nægtet behandling gennem sin 6,5 år lange afsoning. Han afgik ved døden 21. februar 2013. 

Sjusk og forsømmelighed  
Ineffektivitet: Hvert fængsel har en klinik der bliver ledet af en “fængselslæge”, som er soldat med nogen medicinsk uddannelse. Klinikken er kun åben en dag om ugen, og kun et begrænset antal fanger, der har søgt om tid i forvejen, kommer til. Det har medført forsinkelse i behandlingen og et fortvivlende antal medicinske problemer. I mange tilfælde har fanger fortalt Addameer, at de må vente i månedsvis for at komme til på klinikken; i mellemtiden forværres deres helbredstilstand hurtigt. Det medfører ikke kun komplikationer, men også tab af tillid til sundhedssystemet, hvorefter fangerne griber til selvdiagnosticering og selvbehand­ling for at undgå fængselsklinikken.

Manglende professionalisme: Fanger har også klaget til Addameer over, at klinikpersonalet kun har minimal uddannelse og er ude af stand til at diagnosticere andet end almindelige tilfælde af eksempelvis influenza, hoste eller muskelsmerter; ofte gives forkert behandling eller diagnose. I alvorligere sager forsinker klinikmedarbejderen behandlingen, før der henvises til Ramle fængselshospital.

Fejl i diagnoser: Samer Areedi (33 år, Arraba, Jenin), har i 10 år har lidt af for højt blodtryk og får dagligt fem forskellige medikamenter; for nylig begyndte han at klage over nye symp­tomer som prikken i hjertet, øget hjertebanken og brystsmerter. Fængselsmyndighederne har afslået hans gentagne anmodninger om at blive undersøgt på ny, og nu er han stoppet med at tage sin medicin, indtil han bliver undersøgt.

Fejl under behandling: Wael Mohsin, mindreårig fange, fik foretaget en undersøgelse i fængsels­klinikken, ved hvilken et stykke vat blev efterladt dybt inde i hans øre, efter at han havde fået behandling for en infektion i øret.

Lægen reagerede ikke på Mohsins klager over, at han kunne mærke noget i øret. En sygeplejerske behandlede ham ved næste undersøgelse, hvor han fik en ny øreskylning, og vatproppen blev fjernet.

Fejlbehandling: Naser Al-Shuwuesh fra Aqaba, Jenin, fik kun smertestillende piller og råd om at holde op med at ryge, da han klagede over betændelse i lungerne og skarpe brystsmerter. Yderligere forvred han rygsøjlen 2009 under idrætsudøvelse på gårdturen. Siden skaden har han kun fået fem fysioterapi-behandlinger, hvilket effektivt har kostet ham evnen til at bruge det ene ben.

Tha’er Halahleh, administrativt tilbageholdt og tidligere sultestrejkende fange, har bekræftet overfor Addameer, at personalet under en tandudtrækning brugte ikke-sterile instrumenter, som der stadig sad blod på. Derved blev han smittet med leverbetændelse.

Forsætlig forsinkelse i behandlingen: Mahmoud Suleiman (55 år), som er tilbageholdt i Ramle fængselshospital, har adskillige sygdomsproblemer: forstørret hjerte, åreforkalkning, diabetes og astma. Ifølge Suleiman har lægen indrømmet, at hans helbred er truet, specielt fordi hans lunger ikke optager ilt på normal måde, og lægen har for næsten fire måneder siden anbefalet, at Suleiman fik en hjerteoperation inden 60 dage. På nuværende tidspunkt er der stadig ikke taget skridt til en operation.

Maysara Abu Hamdiyehs død og den efterfølgende kollektive afstraffelser af andre fanger

64-årige Maysara Abu Hamdiyeh havde siden 2007 lidt af flere sygdomme: blødende mavesår, forhøjet blodtryk og kolesterol. Han blev ikke behandlet for disse sygdomme, så hans tilstand forværredes hurtigt, han sygnede hen, hans vægt blev faretruende lav og han mistede evnen til at tale. Han var blevet nægtet de årlige lægetjeck indtil begyndelsen af 2013, hvor undersøgelsen afslørede cancer i kirtler og hals, der spredte sig hurtigt som følge af den sene diagnose. Trods hans livstruende tilstand afslog fængselsmyndighederne det Palæstinensiske Selvstyres og menneskerettighedsorganisationers anmodning om øjeblikkeligt at løslade ham til lægebehandling.

Han blev først overført til et hospital 30. marts. 48 timer senere var han død.  

Rasende og chokerede over den ældre fanges død på grund af lægernes forsømmelighed iværksatte de palæstinensiske fanger i de 17 fængsler en larmeprotest ved at hamre på celledørene og synge. Fængselsmyndighederne svarede hårdt igen. Ifølge menneskerettighedsforsvarere og fangen Hassan Karajah sløjfede fængselsmyndighederne familiebesøg i en måned. I Nafha fængsel varede det kun 20 minutter, før specialstyrker blev sat ind for at nedkæmpe oprøret. I Ramon fængsel gjorde fangerne oprør i over tre timer, før de hidkaldte specialstyrker fra Nahshon og Matseda angreb fangerne med bl.a. tåregas og tvang dem tilbage til deres celler. Som straf stormede specialstyrkerne afdeling 4 og 5 i Ramon fængsel og konfiskerede al elektronik.

Fængselsmyndighederne straffede kollektivt fangerne i hele Ramon fængsel ved at nægte dem besøg (herunder at nægte talspersoner for forskellige fraktioner at kommunikere), lukke biblioteket og vaskeriet, annullere en skibsladning grøntsager til kantinen og reducere gårdture fra tre til én time dagligt. Fængselsmyndighederne har lovet fangerne, at der vil komme yderligere repressalier.

Sultestrejker tager til

De individuelle sultestrejker fortsætter. Der er tretten fanger som sultestrejker, fem af dem jordanere, i protest mod de forringede forhold i fængslerne og at de nægtes familiebesøg. Samlet har der i perioden været 29 individuelle sultestrejkende.

Nuværende sultestrejkende

Ayman Hamdan indledte en sultestrejke 28. april 2013 i protest mod sin administrative tilbageholdelse. Hamdan blev arresteret 21. august 2012 og har været administrativt tilbageholdt lige siden. Han fik udstedt sin anden administrative tilbageholdelse 20. februar 2013 og befinder sig pt. i Ofer militærfængsel i isolation. Ahmad Hamdan (Aymans bror) gik i solidaritetsstrejke 24. juni 2013.

Jordanske fanger: Den 2. maj 2013 gik fem jordanske fanger (Mohammad AlRimawi, Hamzah Othman, Munir Mare’e og Alaa Hamdan) i sultestrejke for at skabe opmærksomhed om deres sager og i protest mod, at de nægtes familiebesøg. Der er i øjeblikket over 30 jordanere, som vansmægter i israelske fængsler. Abdallah Barghouti, som aftjener 67 livstidsdomme, begyndte en sultestrejke 2. maj 2013 i Gilboa fængsel. Han strejker sammen med de jordanske fanger og i protestere mod, at hans familie i Jordan ikke må besøge ham. Barghouti blev hurtigt sat i isolation, da han bekendtgjorde sin sultestrejke, men er nu indlagt på Ramle fængselshospital på grund af helbredssvækkelse.

Imad Batran indledte sultestrejke 7. maj 2013 i protest mod sin administrative tilbageholdelse. Han har været tilbageholdt på den måde i 19 måneder. Imad Batran sad i isolation i Ofer fængsel før han blev overført til Ramle fængselshospital af helbredsmæssige grunde.

Ayman Tabbisheh gik i sultestrejke 23. maj 2013i protest mod sin administrative tilbageholdelse. Han er i øjeblikket isolationsfængslet i Ofer fængsel og drikker kun vand.

Adel Salameh Hareebat gik i sultestrejke 23. maj 2013 i protest mod sin administrative tilbageholdelse. Han blev arresteret i november 2012 og har været administrativt tilbageholdt lige siden. Han er isolationsfængslet i Ofer.

Ghassan Aliyan (22 år, fra Aida flygtningelejr) begyndte sin sultestrejke 10. juni 2013 i protest imod, at han blev fængslet igen efter at være løsladt i en fangeudveksling.

Iyad Abu Khadeer begyndte sin sultestrejke i protest mod, at fængselsmyndighederne nægtede at løslade ham, da han havde afsonet sin dom på otte års fængsel. Addameer har denne information fra Iyads familie.

Husam Matir gik i sultestrejke 1. juni 2013

Andre sultestrejkende i denne periode:

Ayman Saker, Omar Dar Ayyoub og Sofian Rabie sultestrejkede én dag, den 20. februar 2013, til støtte for Samer Issawi som har sultestrejket længe.

Jafar Azzidine og Tarek Qa’adan, som begge blev arresteret 22. november 2012 kort tid efter det seneste angreb på Gaza, begyndte individuelle sultestrejker 28. november 2012. Under sultestrejken blev deres administrative tilbageholdelse forlænget for yderligere 3 måneder. De fortsatte deres sultestrejke i 92 dage, indtil de forhandlede sig frem til en løsladelse 8. maj 2013. Indtil nu har de ikke set noget bevis for, hvorfor de blev arresteret og den efterfølgende afgørelse om administrativ tilbageholdelse.

Mona Qa’adan gik i sultestrejke 20. februar 2013 i solidaritet med sin bror, da hans helbreds­tilstand blev faretruende. Hun fortsatte i syv dage, indtil hendes bror afsluttede sin sulte­strejke.

Ayman Abu Daoud gik i sultestrejke 14. april 2013 i protest mod, at han blev arresteret igen og kravet om, at han afsonede resten af en tidligere dom på 28 års fængsel. Han blev straks sat i isolation og sluttede sultestrejken den 23. maj 2013 efter 40 dage. Til gengæld
skulle han acceptere deportation til Gaza i ti år. Deportationen bliver sat i værk tre måneder efter, at han har underskrevet aftalen.
 
Maher Younis er en af de fanger, der har været fængslet længst. Han blev arresteret den 20. januar 1983 og gik i sultestrejke 24. februar 2013 i 11 dage i Gilboa fængsel. Målet var at gøre opmærksom på de fanger, der har siddet fængslet siden før Oslo-aftalerne. Han sluttede sultestrejken, da han af de palæstinensiske myndigheder blev lovet, at disse fanger ville blive prioriteret i forhandlingerne.
 
Fem fanger er i de seneste tre måneder gået i sultestrejke som protest imod administrativ tilbageholdelse. De fem er: Younis Huroub, Hazim Tawil, Mohammad AlNajjar, Ibrahim Khalil og Mohammad Abu Armeela. Amer Mousa gik i sultestrejke 16. marts 2013 i ti dage, da hans mor ikke fik lov til at besøge ham af sikkerhedsgrunde. Det vides ikke, om han har indgået en aftale om myndighederne.
 
Ayman Sharawna og Samer Issawi har indgået aftaler med fængselsmyndighederne og afsluttet deres langvarige sultestrejke. Førstnævnte gik i sultestrejke den 1. juli 2012 og fortsatte den i perioder indtil sin løsladelse 17. marts 2013. Da han var i fare for at dø, gik ham med til at blive sendt til Gaza i stedet for til sin hjemby Hebron. Han blev arresteret 31. januar 2012 og underkastet Militærordre 1651, artikel 186, som tillader militæret at beslutte, om en person, der tidligere har fået amnesti, alligevel skal afsone resten af dommen. Han blev løsladt i forbindelse med en fangeudveksling, og skulle således afsone yderligere 28 år i henhold til artikel 186.
 
Samer Issawi har været udsat for samme behandling; han skulle afsone 20 år af en tidligere dom ifølge artikel 186. Han sultestrejkede i protest mod dette og sluttede først strejken, da han blev løsladt og sendt til sit hjem i Jerusalem. Han afviste adskillige deportationsforsøg under sultestrejken.

Kvindelige fanger

 P.t. er 15 kvinder tilbageholdt i Hasharon fængsel.

Salwa Hassan, 55-årig mor, der blev arresteret ved Atsyoun checkppoint 19. oktober 2011, blev frigivet efter at have udstået en dom på 21 måneder. Salwa, der kommer fra Hebron, blev nægtet familiebesøg under hele afsoningen.

Siden begyndelsen af 2013 er 9 kvinder blevet arresteret. De er:

Alaa Abu Zeitun, 23 år, fra Nablus, universitetetsstuderende. Blev tilbageholdt og visiteret 9. februar 2013 ved det militære checkpoint Huwwara nær Nablus. Sidder i Hasharon.

Naheel Abu Issa (33 år) blev arresteret 1. marts 2013 under en razzia mod hendes hjem i Hebron. Hun er blevet arresteret flere gange før. Hun er anbragt i Hasharon, hvor hun afventer sin dom.

Hibi Badeer (27 år) blev arresteret under en razzia mod hendes hjem i Bethlehem 2. april 2013. Hun er gift og har to børn, Malak på 7 og Yara på 5. Hun tilbageholdes i Hasharon.

Hibi Abu Jajeh (28 år) fra Dhesheh flygtningelejren i Bethlehem, blev arresteret 27. marts 2013. Hun er gift og har to børn. Sidder i Hasharon.

Tahreer Satee Mansour (31 år) fra Kufr Qaleel, Nablus, blev arresteret 12. maj 2013 i sit hjem. Hendes bror, Sadam blev også arresteret. Hun sidder i Hasharon.

Sireen Sywafta (26 år) fra Tubas/Jenin blev arresteret 15. maj ved et militært checkpoint på vej hjem fra Al-Quds Åbne Universitet i Nablus. Hun tilbageholdes i Hasharon.

Ana’am Colombo fra Jerusalem blev arresteret i marts 2013 for at have deltaget i en fange­støttedemonstration ved Damaskus-porten i Jerusalem. Hun blev brutalt angrebet af de israelske soldater under arrestationen. Hun sidder nu i Hasharon og afventer sin retssag.

Nariman Tamini og Rana Nazzal blev arresteret 28. juni 2013 under de ugentlige demonstrationer i Nabi Saleh. De var tilbageholdt i 4 dage før de blev sat på fri fod.

Medlemmer af Det Palæstinensiske Selvstyreparlament

De israelske besættelsestropper fortsætter arrestationerne af folkevalgte parlamentarikere, som i det store og hele betyder, at det er umuligt at vedtage love. P.t. er der 13 internerede parlamentarikere, otte af dem er tilbageholdt administrativt uden at komme for en dommer.

I perioden (januar til juni 2013) blev fire parlamentarikere frigivet, mens fem andre blev administrativt tilbageholdt.

Ahmad Mubarak og Nayef Al-Rujoub blev frigivet, da ordren om administrativ tilbageholdelse udløb i marts. Den 6. maj 2013 blev Jamal Al-Tirawi frikendt for anklagerne imod ham og løsladt efter næsten 6 års fængsel. Hvis han var blevet kendt skyldig, kunne han være blevet idømt 30 års fængsel.

Den 6. juni 2013 blev Fahi Qarawi, som er valgt i Tulkarem, frigivet efter 3 måneders administrativ tilbageholdelse. Samme dag blev Abd Al-Jabbar arresteret i sit hjem i Ramallah. Han har tidligere været administrativt tilbageholdt i over tre år.

Den 27. marts 2013 blev Mohammed Jamal-Natsheh fra Hebron interneret administrativt. Den 2. april blev Mohammad Al-tul og Hatem Qafeesha, begge valgt i Hebron distrikt, og Ahmad Attoun fra Jerusalem, men forvist til Ramallah, idømt 6 måneders administrativ tilbageholdelse.

Siden valget i 2006 og til dato har over 40 parlamentsmedlemmer været arresteret. De fleste af dem er medlem af Forandrings- og Reformgruppen.

Arrestationen af PLC medlemmer drejer sig om at straffe det palæstinensiske folk, som uøver deres konventionssikrede politiske rettigheder ifølge artikel 1 i Den Internationale Pagt om Civile og Politiske Rettigheder fra 1966. De vedvarende anholdelser af folkevalgte parlamentarikere falder sammen med fremskridtene henimod palæstinensisk forsoning, som igen udspringer af den nationale palæstinensiske enhed, der blev manifesteret under de seneste angreb på det belejrede folk i den besatte Gazastribe.

  Arrestation af journalister

P.t. er 13 journalister interneret i israelske fængsler. Det særligt alarmerende er, at de fleste er blevet arresteret i år, og seks af dem alene inden for de sidste tre måneder. Det skal sammenholdes med hele 2012, hvor tre journalister blev arresteret.

Her følger navnene på de fængslede journalister, oplistet i forhold til hvem der har siddet længst:

Yassin Abu Khadier fra Shofat/Jerusalem er den palæstinensiske journalist, der har siddet længst i besætternes fængsel. Han blev arresteret 27. december 1987 og fik en dom på 28 år. Han arbejdede for Al-Quds Avis.

Mahmoud Issa fra Anata/Jerusalem har den længste dom af de fængslede journalister. Han blev arresteret 6. marts 1993 og fik tre livstidsdomme plus 41 år. Han arbejdede for Rettigheds– og Frihedsavisen, som udkommer i de i 1948 besatte områder.

Ahmad Al-Sayfi fra Birzeit/Ramallah studerede journalistik og medier ved Birzeit universitet, da han blev arresteret 19. august 2009. Han fik en dom på 19 år.

Amer Abu Arafeh fra Hebron har været tilbageholdt administrativt, uden anklage eller retssag siden 20. august 2011. Han arbejdede for Shebab agenturet.

Sharif Al-Rujoob fra Hebron blev arresteret 3. juni 2012 og afventer sin retssag. Han arbejdede for The Voice of Al-Aqsa i Hebron.

Murad Abu Al-Abba fra Ramallah blev arresteret 15. juni 2012. Han afventer sin retssag. Han arbejdede som mediespecialist for det palæstinensiske selvstyreparlament i Ramallah. 

Osama Shahin fra Duraa/Hebron blev arresteret i oktober 2012 og tilbageholdt administrativt. Tilbageholdelsen blev forlænget yderligere seks måneder fra 26. juni 2013. Osama var direktør for det palæstinensiske Center for Fangestudier.

Anan Ajawi fra landsbyen Ojah/Jenin blev arresteret 16. januar 2013 ved Allenby grænseovergang. Han er hverken anklaget eller har været for en domstol. Han var på vej hjem fra Ægypten, hvor han arbejdede som journalist for forskellige nyhedsbureauer.

Mosab Shawur fra Hebron blev arresteret 25. februar 2013. Han er stadig tilbageholdt uden anklage eller retssag. Før tilbageholdelsen arbejdede han som studievært på et fangeprogram for Radio Al-Khalil (Hebron).

Bakir Ateeli (27 år) fra Nablus, blev arresteret 6. marts 2013 og er stadig tilbageholdt uden anklage eller retssag. Inden da arbejdede han som fotograf og uafhængig producer for forskellige tv-stationer.

Walid Khalid fra landsbyen Sakaka/Salfit blev arresteret 10. marts 2013 og er stadig under forhør. Før arrestationen var han direktør for den journalistiske afdeling af Palestine Today.

Tre journalister blev frigivet i denne periode. Mohammad Al Taj fra Tubas/Hebron blev løsladt 18. april 2013 efter ti år i fængsel. Han blev arresteret 19. november 2003 og dømt til 14 års fængsel. Han arbejdede som forfatter og journalist for PLO.

Tarek Abu Zaid fra Jenin blev frigivet 26. maj 2013 efter at have afsonet en dom på tre måneder. Han blev arresteret 8. marts 2013. Han var korrespondent for Al-Aqsa kanalen.

Mohammad Saba’aneh fra Qabatiya/Jenin blev arresteret 17. februar 2013 ved Allenby grænse­overgang, da han vendte tilbage fra Jordan. Han blev idømt fem måneders fængsel og frigivet 1. juli 2013. Han er tegner og illustrator.

Børnefanger

Addameer har registreret en forøgelse af antallet af varetægtsfængslede børn siden januar 2013; det nuværende antal børn er oppe på 236 (af dem er 39 under 16 år). Børnefanger bliver normalt holdt indespærret i Ofer fængsel uden for Ramallah eller i Hasharon, som blev genåbnet i 2012 på trods af de forfærdelige forhold i cellerne. I øjeblikket sidder 44 børn i Hasharon: 18 fra Jerusalem, 1 fra Gaza og resten fra Vestbredden. Ifølge beretninger fra børnene er cellerne i en umådelig elendig stand og er uegnede til mennesker. Selve bygningen er ved at forfalde, meget fugtig og fuld af sygdomme og utøj.

Børnene får kun 4 timers undervisning om ugen. De har ikke noget skema og har kun matematik og arabisk på to niveauer. Desuden bliver de ofte forhindret i at gå op til den afsluttende eksamen, så deres uddannelse hæmmes voldsomt. Artikel 94 i den 4. Genevekonvention forpligter den fængslende magt til at opmuntre fangerne til at dygtiggøre sig og sørge for, at de passende forudsætninger herfor er til stede. Standard minimumregler for behandling af fanger foreskriver i artikel 77, at ”der skal tilbydes uddannelse til alle fanger. Det understreges, at ”skolegang til analfabeter og mindreårige skal være obligatorisk og fængslets ledelse skal lægge særlig vægt på det.” Israels behandling af disse børn, for så vidt angår deres uddannelse, er i direkte modstrid med artiklerne 13.5, 22.1 og 26.2 i Beijing-reglerne, som insisterer på mindreåriges ret til på alle stadier af deres fængsling og varetægtsfængsling at få en fuldstændig og uhindret skolegang.

Det, der vækker mest bekymring, er de barske forhør og den efterfølgende tortur, som børn udsættes for, når de arresteres. Børn bliver ofte samlet op midt om natten fra deres hjem af et stort antal soldater, sådan som det skete for Ali S. på 16 år, som har udsigt til 25 års fængsel anklaget for mordforsøg efter stenkast.

Artikel 186

Besættelsesmagten svækkede på forhånd fangeudvekslingsaftalen med Hamas ved at indføre en artikel 186 i de militære forordninger, der omhandler frigivelse af fanger gennem udveksling og andre former for amnesti.

Med afsæt i Artikel 186 oprettes en særlig militærkomite, ledet af en officer. Komiteen er bemyndiget at annullere straffenedsættelse for fanger, der er løsladt i en tidligere fangeudveksling. Det er vigtigt at bemærke, at fangerne ved den seneste udveksling 18. oktober 2011 ikke blev garanteret amnesti af staten, hvilket er normal praksis. Fangerne blev i stedet tilbudt nedsat straf af militærdomstolen.

Artikel 186 tillader militærstyrkerne at genarrestere tidligere fanger løsladt ved udveksling, især den seneste fangeudveksling 18. oktober 2011, og derved tvinge dem at genoptage afsoningen af deres tidligere domme.

Grundlaget for deres fængsling opbevares på en hemmelig fil registreret af militærkomiteen i nærværelse af en repræsentant for den militære anklagemyndighed. Denne information er ikke tilgængelig for fangen eller dennes advokat.

Efter fuldførelsen af fangeudvekslingens anden fase har Addameer Association dokumenteret snesevis af genarrestationer af palæstinensere, som var blevet løsladt i udvekslingen; blandt dem 13 fanger, som besættelsesmagten agter at lade afsone resten af deres tidligere straffe som foreskrevet i Artikel 186. Disse straffe strækker sig fra 1 til 30 år.

  Spotlight på Ali S. - Forhør og tortur

Ali S. blev arresteret kl. 3 om natten den 13. marts 2013 i sit hjem i Haris, Salfit. Han er 16 år og går skole (11. klasse).

Han blev arresteret af en flok soldater, som trængte ind i hjemmet, arresterede ham, lagde ham i håndjern med hænderne på ryggen og gav ham bind for øjnene. Han blev tvunget ned på gulvet i en militærjeep med soldater siddende både foran sig og bagved. De skubbede ustandselig til ham med deres knæ og slog ham mindst ti gange i hovedet, ligesom hans hoved blev banket ind i soldaternes knæ mindst otte gange. De ydmygede ham også - bl.a. ville de sætte sig på hans hoved - og slog løs på ham, indtil han var blødte og behøvede lægehjælp.

Under afhøringen sagde soldaterne, at de ville gøre livet surt for hans familie, hvis han ikke tilstod. Forhørslederen sagde, at hvis han ikke tilstod, ville de fængsle ham i ti år.

Under forhørsperioden sad Ali i isolation i en celle på 2x2 meter uden lys og ventilation, kun med et hul til at forrette sin nødtørft. Han blev overvåget af vagter døgnet rundt.

Efter omfattende afhøringer har den militære anklagemyndighed sigtet Ali for mordforsøg. Han anklages for at have kastet med sten og derved forårsaget en bilulykke på vej 5, en bosættervej nær Hares by. Ali står til mindst 25 års fængsel.

Alis sag er eksempel på en barsk og overdreven afstraffelse af børn. I samme uge, hvor Ali blev anholdt, blev over 15 mindreårige fra Haris arresteret og bragt ind til forhør. Fem børn, heriblandt Ali, sidder i fængsel for påståede mordforsøg.

Razziaer og vold

Specialstyrker i Nathson, Metseda, Dror og Yilmaz har begået mindst 21 overfald på palæstinensiske sikkerhedsfanger siden begyndelsen af 2013. Der har været fire razziaer i Nafha, syv i Ayshel, to i Naqab, to i Askalan, tre i Rimoun og tre i Megiddo, hvilket berører mindst 890 fanger. Hidtil er 275 fanger blevet overført til andre fængsler som en direkte følge af specialstyrkernes angreb.

Raids og razziaer bliver ofte udført i de tidlige morgentimer; fangerne bliver holdt samlet i gården udenfor cellerne, sædvanligvis lænket på hænder og fødder, i timevis, mens specialgruppen undersøger cellerne. Specialtrænede hunde slippes ofte løs i cellerne for at finde og ødelægge fangernes ejendele; ting og sager bliver konfiskeret fra fangerne uden at blive afleveret igen. Hvis fangerne protesterer, får det barske konsekvenser.

I Askalan skød specialgruppen med gummikugler mod fangerne under en razzia. Under en stor razzia i Nafta sidst i januar blev 80 fanger tvangsflyttet til andre fængsler. Den 28. januar 2013 i Rimoun angreb fængselsledelsen fangerne; 3 fanger kom alvorligt til skade. Den 2. maj 2013 blev fangerne på en hel afdeling udsat for hårdhændet og ydmygende kropsvisitering.

Børnefangerne er ikke undtaget fra en hårdhændet behandling. I Hasharon blev børnefangernes talsperson, Mohammad Q., selv børnefange, overført til Ofer fængsel efter at have klaget til fængselsmyndighederne over, at han manglede naturligt sollys i sin celle fordi der var skruet en metalplade op foran cellevinduet. Han var en konstant fortaler for børnefangerne og blev af den grund overført til Ofer for at forhindre ham i at 'forårsage civil ulydighed'.

I marts benyttede fængselsmyndighederne mange forskellige måder at straffe fangerne som følge af optrapningen af individuelle sultestrejker blandt fangerne. I afd. 2 i Megiddo blev der lukket for vandet en hel dag og uddelt trusler om fysisk og psykisk vold og tvangsflytning.

Død under afhøring

De israelske besættelsesstyrker arresterede 30-årige Arafat Jaradat den 18. februar 2013 på hans bopæl i Sa’eer ved Hebron præcis klokken 12 midnat og anklagede ham for at kaste sten mod bosætterbiler. Samme dag blev han kørt til Jalameh forhørscenter på den nordlige del af Vestbredden og derfra overført til isolation i Megiddo fængsel i det nordlige Israel.

Kameel Sabbagh, der som advokat mødte for Arafat Jaradat i Jalamehs militær­domstol torsdag den 21. februar 2013 (han var udsendt af det palæstinensiske ministerium for fange- og fangefamilie-anliggender) rapporterer, at Jaradat havde fortalt ham, at han var blevet udsat for “shabih,” en metode, hvor fangen i timevis sidder bundet til forhørsstolen i en stress-stilling. Jaradat havde desuden talt med advokaten om, at han havde rygsmerter. Da advokaten forelagde dommeren, hvilke forfærdelige betingelser Arafat var blevet afhørt og tilbageholdt under, og følgelig bad retten tage hensyn til Jaradats helbred, forlængede dommeren indespærringen med yderligere 12 dage og bestemte, at det medicinske personale i forhørscentret skulle sørge for, at Jaradat blev underkastet både en mental og en fysisk lægeundersøgelse. Dommeren bestemte videre, at resultaterne af begge undersøgelser skulle stiles til den generelle sikkerhedstjeneste GSC og domstolen.

To dage senere, den 23. februar, blev det opdaget, at Arafat Jaradat var død i sikkerhedstjenesten Shabaks særlige forhørsafsnit i Megiddo fængsel.

Familien til afdøde Arafat Jaradat har oplyst, at han var blevet gennembanket i fængslet, og at han havde skreget af smerte, da han blev kørt ud af landsbyen. Hans hustru tilføjede, at “sikkerheds­agenten der skulle anholde min mand, da soldaterne havde fået ham ud af huset, bad om, at de straks sendte ham ind igen, så han kunne sige farvel til kone og børn”; i dag betragter hun dette som et bevidst forsøg på at myrde ham.

Arafat Jaradat blev født 14. januar 1983. Han studerede ved Åbent Universitet i Jerusalem. Han var gift og havde to børn, Yara på fire og Mohammad på to år. Da han blev arresteret, var hans kone gravid i fjerde måned. Den 1. juli 2013 fødte hun en dreng, som er blevet opkaldt efter sin far.

Med Arafat Jaradats død stiger antallet af fanger, som siden 1967 er dræbt i besættelses­magtens fængsler, til 203. Af dem døde 73 efter tortur, 54 som følge af bevidst medicinsk sjusk og 74 som følge af de kvæstelser, de blev påført i fængslet. Syv fanger er dræbt af skud i selve fængslet.

Retsmøder i militærdomstolene – siden sidst

Sagen mod Ayman Nasser, som er menneskerettighedsaktivist og ansat i Addameer, fortsætter. Næste retsmøde er fastsat til 24. juni 2013. Ayman er sigtet for at organisere støtte- og solidaritetsaktiviteter til fordel for de palæstinensiske fanger i israelske fængsler under sultestrejken i 2012 og for at tilhøre et ulovligt parti, PFLP. Anklageren har stadig ikke formået at underbygge sine anklager med noget substantielt

Ungdomsaktivisten Hassan Karajah er fortsat tilbageholdt. Hassan er unge-koordinator i Stop the Wall-bevægelsen. Hans næste retsmøde er sat til 7. juli 2013.