hrm.info@gmail.com

Hvem er vi

Kontakt os

 

Arbejdsgrupper

   Vedtægter

 

 Human Rights March
Kvinder i Dialog 
Palæstina - Israel - Danmark


Søg:

Opdateret 02.06.2017

Forside

Seneste nyt
-
2017 Øjenvidneberetning
- Foredragskatalog
-
Filmkatalog
-
Årsberetning 2016

Informationsmateriale
-
Foldere
- Filmkatalog
- Foredragskatalog

Russell-tribunalet
 - Ekstraordinært    tribunal   2014
-
Arbejdet fortsætter 
- Bruxelles 2013
- New York 2012
- Sydafrika 2011
- London 2010
- Barcelona 2009
- Baggrund

Gaza
-
2014 EU-valget og Israel
-
Hæv blokaden - tænd et lys 28. febr. 2014 
- Glem ikke Gaza
- 34 spørgsmål og svar
- Tænd et lys for Gaza

Politiske fanger
- generelt om fangerne
- Addameer-rapport 2013
- Sultestrejke og   ulydighedskampagne
- WOFPP´s nyhedsbreve
 
Børn
-
2017 Øjenvidneberetning
- 2015 Vil du nedbryde..
- 2014 Rettigheder
-
2013Folkemøde Bornholm 
- 60 israelske eksperter   advarer nov. 2010
- Fangeudveksling okt. 2011
- Drengene fra Azun
- Natlig registrering
- FN-anbefalinger, 2010
- Palæstinas børn har også ret til et liv

Anerkend Palæstina
-
50 års besættelse
- Brev til Israels   ambassade 2016
- Optagelse i FN
- Kort over Palæstina

Andet
- militærnægtere
- Freedom Theatre i Jenin
- Al-Nakba
- Brev til ambassaden

Nyttige link
- Palæstina
- Israel
- Palæstina - Israel
- Danmark
- internationalt
- ambassader

Arkiv
- årsmøder/beretninger
- afholdte møder
- Københavnertribunalet 2008
- andre arrangementer

 webmaster: Ruth Jensen

gixmo.dk

Vil du nedbryde et samfund, så ram børnene.

7000 børn på den israelsk besatte Vestbred har været arresteret, retsforfulgt og dømt i løbet af 10 år. – Hjertet i samfundet er børnene. Ødelægger du dem, ødelægger du samfundet, siger advokaten Gerard Horton.r i

– I dag kan man ikke længere bare fordrive en befolkning fra et område, som man ønsker at overtage. Der er for mange øjne, der ser det. I stedet undertrykker man befolkningen i en grad, så de forhåbentlig selv giver op – flytter, eller bliver tilbage som ydmyge undersåtter uden rettigheder.

Så klart udtrykker den australske advokat Gerard Horton sin mening om situationen i Palæstina. Advokaten talte ved en konference om palæstinensiske børn i israelske fængsler i Oslo tidligere på året.

Er det ikke på tide, vi kalder arrestationerne ved deres rette navn, nemlig kidnapninger.
Fadwa Barghouti

Sammen med en gruppe engelske og australske advokater har han i løbet af de sidste otte år prøvet at undersøge, hvilke internationale retsprincipper, der kunne afhjælpe en situation, han beskriver som en "bevidst ødelæggelse af det palæstinensiske samfund".

– Hjertet i samfundet er børnene, ødelægger du dem, ødelægger du samfundet, sagde Gerard Horton.

7000 BØRN ARRESTERET

Siden besættelsen af Vestbredden i 1967 har 750.000 palæstinensere været gennem det israelske retssystem, det vil sige fængslet i længere eller kortere tid.

Det er overvejende mænd. En overgang også mange kvinder, men i de senere år er det børnene, man går efter. I løbet af de sidste 10 år er omkring 7000 børn – for det meste drenge i alderen 12-17 år – blevet arresteret, retsforfulgt og fængslet ifølge en UNICEF rapport fra 2013. Alene i 2014 var det 1004 ifølge oplysninger fra det israelske militær.

Langt den overvejende del af anklagerne mod børnene handler om stenkastning.

– Det er jo rigtigt, at stenkastning kan være farlig. Men på Vestbredden kommer palæstinenserne for en militær domstol, uanset hvad de arresteres for, sagde Gerard Horton.

Problemet er ikke alene, at børn kommer for en militære domstol, men måden de gør det på, mener han.

Militæret kommer bragende om natten. Med maskinpistolerne fremme buldrer de på døren, braser ind i huset, smider de voksne udenfor, mens barnet bliver hevet ud af sengen omgivet af seks-otte soldater, der råber og peger på barnet med maskingevær. Barnet får håndjern på, bind for øjnene, bliver trukket med udenfor og smidt i bunden af en jeep. Forældrene får ingen besked på, hvorfor eller hvorhen de tager deres barn. Her er ingen stævning, intet papir. Officeren har blot et navn skrevet på hånden.

– Børn skal ikke arresteres om natten, sagde Gerard Horton, og tilføjede, at hvis der er en mistanke, må en politimand, der kommer om dagen, aflevere en stævning om, hvor og hvornår barnet skal møde op.

SLÅET OG YDMYGET

I jeepen bliver barnet banket, sparket, hånet og truet. På stationen bliver det smidt i en celle og ligger sommetider der i 10 timer, mens plasticbåndene, som det er bagbundet med, snærer mere og mere.

Sommetider begynder afhøringen med det samme. Børnene risikerer at blive udsat for tortur og seksuelle ydmygelser. Målet er ikke så meget at opnå en indrømmelse, som at sikre, at barnet bliver virkelig bange. Helst så angst, at det accepterer at blive meddeler.

Hvis barnet er stærkt nok til at forsvare sig og for eksempel insisterer på, at det ikke har kastet med sten, bliver det måske smidt i en isolationscelle. Endelig får barnet udleveret et stykke papir, det skal underskrive. Da papiret er på hebræisk, forstår børnene det ikke, men de skriver under på at de er skyldige.

– Ifølge international retspraksis skal barnet informeres om sin ret til tavshed og have adgang til en advokat. Desuden skal børn altid have en forælder eller en værge til stede før og under afhøringer, sagde Gerard Horton.

Selve den militære retssag er noget af en vittighed som retspraksis, mener advokaten.

– I 99 procent af sagerne bliver barnet dømt skyldig. Ofte bliver barnet rådet til at erklære sig skyldig, selvom det ikke er det, sagde Horton og forklarede, at det kaldes en 'plea bargain'.

Her råder advokaten barnet til det, fordi sagen ellers kan blive trukket i langdrag og konsekvenserne endnu værre, som de siger.

De fleste domme mod børn drejer sig om stenkastning. For sten mod en bil i fart er dommen 20 års fængsel. De fleste sager afsluttes med en dom på to-fire måneders fængsel og en bøde på 2000-4000 shekel (5450-6900 kroner).

Som regel bliver de ført til et fængsel i Israel – hvilket er imod reglerne i Geneve- og børnekonventionen. Forældrene bliver tilbudt at frikøbe barnet for noget af den tid, det skal sidde i fængsel. Og selvfølgelig vil forældrene helst have barnet hjem igen så hurtigt som muligt.

VI BETALER FOR BESÆTTELSEN

Men, spurgte Horton på mødet i Oslo, hvor skal de få pengene fra?

– I forhold til den gennemsnitlige indkomst er bøderne helt ude af proportion. Så hvordan er det overhovedet muligt at betale disse bøder? Jo, de betales via international solidaritet, hvad enten den er statslig eller privat.

– Alle vi udenfor er med til at betale for en besættelse, vi ikke støtter. Besættelsen af Vestbredden er effektiv og meget billig for Israel, der med et forbløffende lille antal soldater formår at holde 2,5 millioner palæstinensere på Vestbredden i skak. Hvordan gør man det? Det gør man ved at sprede rædsel, sagde Horton.

Når børnene kommer hjem fra fængslet er de helte. Men heltene drager ikke lettede tilbage til skolen og fodboldholdet. De dropper ud af skolen, de viser sig ikke på fodboldholdet, de skændes med forældrene, smadrer sommetider hjemmet og er meget angste for at blive arresteret igen.

– Ikke alene lider de af posttraumatiskt stressyndrom (PTSD), men de er måske blevet meddelere.

– Eller er ens kammerater, der også har været fængslet, stikkere?

– Hvem var stærk nok til at stå imod pryglene, forhånelserne og truslerne om, hvad der ville ske med forældrene eller for eksempel lillesøsteren, spørger Horton.

OPSTILLER KRAV

Han kunne fortælle, at en gruppe internationale advokater har nedsat en organisation, de kalder Military Court Watch, som koncentrerer sig om en ting, nemlig børnenes retssikkerhed ved arrestationer og i retten.

De har opstillet otte punkter, der følger international retspraksis.

·             Børn må ikke arresteres om natten;

·             Børn skal oplyses ordentligt om deres ret til tavshed;

·             Børn må aldrig få bind for øjnene, få en hætte trukket ned over hovedet, eller fastholdes i pinefulde stillinger;

·             Børn må aldrig udsættes for voldelig, truende tvangsadfærd;

·             Børn skal have mulighed for at rådføre sig med en advokat inden de bliver afhørt;

·             Børn skal have en forælder eller værge til stede inden og under afhøringen;

·             Alle afhøringer skal optages audiovisuelt;

·             Ingen børn må føres væk fra Vestbredden, (regel i den Fjerde Geneve Konvention).

Hvis ét eller flere af disse centrale punkter bliver brudt, skal restprocessen ophøre, og barnet umiddelbart løslades, mener Military Court Watch (MCW).

FN FORDØMMER ISRAELS PRAKSIS

FN's organisation for børn, UNICEF, kom i marts 2013 med en fordømmende rapport om palæstinensiske børn i israelske fængsler. Konklusionen var, at mishandlingen af børn i det militære detentions system var udbredt, systematisk og institutionaliseret.

Rapporten blev fulgt op af regeringen i Holland og Storbritannien og politikere i Australien. Derfor så det israelske militær sig nødsaget til at gøre noget ved dets dårlige omdømme. Under stort bravour meddelte militæret, at nu ville det starte et pilotprogram i Nablus og Hebron for at forbedre forholdene. Det skulle især handle om MCW's første punkt, nemlig de natlige arrestationer. Mindre end et år efter kom meddelelsen om, at pilotprogrammet var afskaffet. Ikke alene var det afskaffet, men overhovedet ingen dokumentation var opbevaret til evaluering af programmet.

UNICEF konkluderede ved opfølgningen af deres rapport i februar 2015, at trods en fortsat dialog med de militære myndigheder, er der ikke sket signifikante forbedringer, idet mishandlingen af børnene stadig er udbredt, systematisk og institutionaliseret. Desuden er der ingen forbedringer i forhold til at sikre, at børnene ikke bliver tvangsoverflyttet til fængsler i Israel.

– Midlet til kontrol er angst, underkastelse, brug af meddelere og enhver tilsidesættelse af regler og konventioner vedtaget af det internationale samfund. Resultatet er systematisk nedbrydning af det palæstinensiske samfund, sagde Gerard Horton.

KIDNAPNINGER

Palæstinenseren Fadwa Barghouti karakteriserede rammende de israelske arrestationer af børn, da hun for et par år siden besøgte Danmark.

Hun er advokat og gift med Marwan Barghouti, der som leder af gruppen Fatah på Vestbredden i 2002 blev idømt fem gange livstid i fængsel af en israelsk militærdomstol.

Hendes mand er måske Palæstinas måske mest berømte politiker og han blev arresteret på samme måde som palæstinensiske børn arresteres nat efter nat.

– Når en person bliver bortført af bevæbnede mænd midt om natten, får en hætte trukket over hovedet, bliver lagt i håndjern og smidt ind i en bil, der kører bort uden nogen ved hvorhen – så er det vel kidnapning. Er det ikke på tide, vi kalder arrestationerne ved deres rette navn, nemlig kidnapninger, sagde hun.

Skrevet af Brita Bastogi og bragt i Arbejderen den 31. marts 2015.