hrm.info@gmail.com

Hvem er vi

Kontakt os

 

Arbejdsgrupper

   Vedtægter

 

 Human Rights March
Kvinder i Dialog 
Palæstina - Israel - Danmark


Søg:

Opdateret 11.07.2019

Forside

Seneste nyt

- Brita Bastogi Folkemødet
-
Årsberetning 2018
-
Prøv din viden 
 
Informationsmateriale
-
Foldere
- Filmkatalog
- Foredragskatalog
- Prøv din viden
- Al-Nakba 
- Folke Bernadotte

Russell-tribunalet
 - Ekstraordinært    tribunal   2014
-
Arbejdet fortsætter 
- Bruxelles 2013
- New York 2012
- Sydafrika 2011
- London 2010
- Barcelona 2009
- Baggrund

Gaza
-
2014 EU-valget og Israel
-
Hæv blokaden - tænd et lys 28. febr. 2014 
- Glem ikke Gaza
- 34 spørgsmål og svar
- Tænd et lys for Gaza

Politiske fanger
- generelt om fangerne
- Addameer-rapport 2013
- Sultestrejke og   ulydighedskampagne
- WOFPP´s nyhedsbreve
 
Børn
-
2017 Øjenvidneberetning
- 2015 Vil du nedbryde..
- 2014 Rettigheder
-
2013Folkemøde Bornholm 
- 60 israelske eksperter   advarer nov. 2010
- Drengene fra Azun
- Natlig registrering
- FN-anbefalinger, 2010
- Palæstinas børn har også ret til et liv

Anerkend Palæstina
-
50 års besættelse
- Brev til Israels   ambassade 2016
- Optagelse i FN
- Kort over Palæstina

Andet
- 17. april
- militærnægtere
- Freedom Theatre i Jenin
- Brev til ambassaden

Nyttige link
- Palæstina
- Israel
- Palæstina - Israel
- Danmark
- internationalt
- ambassader

Arkiv
- årsmøder/beretninger
- afholdte møder


- Københavnertribunalet 2008
- andre arrangementer

 webmaster: Ruth Jensen

gixmo.dk

Massakren i Gaza, 2018

Mange af os så og hørte med rædsel om den nedslagtning af mennesker, der foregår  og foregik  fredag efter fredag  - hele sidste år ved hegnet til Gaza. Hvordan var det muligt? Hvorfor var der ikke nogen, der gjorde noget, hvad foregik der dog?

FNs Menneskerettighedsråd nedsatte et udvalg, der den 18. februar i år, afleverede sin rapport angående ”Den store March for retten til at vende tilbage og for afslutningen af besættelsen”.

Udvalgets konklusioner var, at Israelske soldater overtrådte de internationale Menneskerettigheder og humanitær ret. Og at nogle af disse overtrædelser kunne udgøre krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden”

Denne konklusion undrede nok ikke nogen, der prøvede at følge med i de daglige nedplafninger af palæstinensere ved hegnet omkring Gaza.

Undersøgelsen dækkede demonstrationerne fra 30. march til 31. december, 2018 – altså i 9 måneder.  I den tid blev 189 palæstinensere dræbt, 6.106 blev skadet af skarpe skud, og 3.098 såret at kuglefragmentering, gummibelagte kugler eller kvæstet af tåregas.

Til sammenligning blev 4 israelske soldater sårede og en dræbt. Sidstnævnte dog ikke hvor protesterne fandt sted.

På intet tidspunkt tillod Israelerne udvalget at komme ind i Gaza, så de tre medlemmer måtte lave deres rapport på baggrund af interviews og audio visuelt materiale. 

Det er svært for os, der sidder her i Danmark at forstå, hvorfor disse – mest- unge palæstinensere -  blev ved med at komme ned til hegnet uge efter uge  – hvorfor holdt de ikke op –Israelerne holdt jo ikke op med at skyde på dem! - det var ikke til at holde ud at se på/ høre om:

MEN- 2018 var det halvfjerdsindstyvende år for Naqba.  For1948, hvor omkring 750 tusinde palæstinensere blev drevet ud af Palæstina, fra det land, der nu kaldes Israel. En kvart million af disse fordrevne palæstinensere og deres efterkommere lever i dag i flygtningelejre i den smalle landstribe, der hedder Gaza.

Allerede i 1948 vedtog FNs generalforsamling resolution 194, der anerkender flygtningenes ret til at vende tilbage. I resolution 242 fra 1967, bekræftede Sikkerhedsrådet nødvendigheden af en retfærdig løsning på flygtningeproblemet og i 1974 gentog generalforsamlingen i resolution 3236 at flygtningene fra både 1948 og 1967 havde umistelige ret til at vende tilbage til deres hjem – eller blive kompenseret for deres tab.

Og angående kompensation for  tab – så er det jo noget jøderne virkelig forstår – de har fået, og får stadig – med god grund – betalt skadeserstatninger fra Tyskland.

Men, for Palæstinenserne er intet sket – desuden må folk i Gaza så yderligere prøve at overleve under den økonomiske krigsførelse Israel har ført siden 2007, hvor de erklærede Gaza for fjendtligt område, med en luft, vand og land blokade. Endelig må vi ikke glemme de krige der regelmæssigt føres mod Gaza  - 2008 – 2012 – 2014 – og det bare fortsætter

Ind imellem undrer det en, at der stadig er levende mennesker tilbage i denne verdens største fangelejr.

Så, der var mange grunde til forsøget på en demonstration, der burde have endt med, at borgerne endelig kunne slippe ud af Gaza.  Men, hele verden sad og kiggede på, og gjorde ikke noget.

Udvalget undrer sig især over den absolut uantagelige vold israelerne udviser overfor ubevæbnede demonstranter. Skarpskytter morer sig med at pulverisere folks lemmer. Læger uden Grænser, der er til stede siger: I Gaza bliver knogler til støv.

Af de 189 dræbte er 183 dræbt med skarpskud. DVS, der ligger en skarpskytte og sigter direkte mod personen. 35 af disse er børn.  Tre personer bar tydelige markeringer -   2 paramedicinere og 1 journalist.

Udvalget udtaler: Der kan ikke være nogen begrundelse for at dræbe og skade journalister, paramedicinere og personer, der ikke udgør en overhængende trussel for drab eller for alvorligt at skade de, der er i nærheden. Særligt alarmerende er de målrettede skud på børn og handicappede”

Med personer, der ikke udgør en overhængende trussel mener udvalget, den endeløse række af mennesker, der bliver beskrevet en for en med navn, alder og hvor de befinder sig da de bliver skudt.

Man kan næsten ikke bære at læse denne helt sobre – uden forargelse eller tillægsord – rene beskrivelse af det ene menigsløse mord efter det andet.

F.eks:  Bader Sabagh 19 år gammel. Bader, fra Jabaliya, blev dræbt af de israelske styrker af et skud i hovedet, mens han stod og røg en cigaret 300 meter borte fra hegnet. Og sådan fortsætter rapporten – navn efter navn-beskrivelse efter beskrivelse – Person på vej væk, bliver skudt i ryggen – barn, to år gammel – kvinde 71 år – det bare fortsætter og fortsætter med beskrivelser af nedskydning af mennesker, der ikke udgør nogen som helst trussel.,

122 personer har fået amputeret en arm eller et ben – tyve af dem er børn.

Udvalget påpeger, at de israelske soldater overtrådte internationale Menneskerettigheder og Humanitær Ret. Overtrædelser, der kan udgøre krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden og som straks skal undersøges af Israel.

Well, jeg gad vide om nogen regner med at Israel, der påstår at protesterne ved hegnet er maskerede ”terroraktiviteter”, nogensinde vil undersøge eller straffe skarpskytter, der måske nok morer sig med at myrde og gøre folk handicappede, men som jo er anbragt der bevidst og har ordre til at opføre sig sådan.

Lad os hellere forvente os noget fra Den internationale Straffedomstol, der i forvejen undersøger forbrydelser mod palæstinenserne.

Og lad os håbe, at andre landes ministre er mere hæderlige end de danske, hvor vores udenrigsminister, Anders Samuelsen, der nu hvor Danmark sidder i Menneskerettighedsrådet, ser det som sin hovedopgave, at sætte rådets ”urimelige forskelsbehandling af Israel ” på dagsordenen. Vi behøver vist ikke at udpege hvem der er lakaj af hvem!

Og vores alle sammens darling minister Støjberg, mener – citat ” Israel er et demokratisk og vestligt orienteret land og skal ikke straffes, fordi de lider under krig og terror fra visse af deres naboer.  Danmark er en ven af Israel – og det skal det blive ved med at være.” citat slut – underforstået – lige meget hvordan Israel opfører sig.

Ministeren siger at Israel er et vestligt orienteret land – dog ikke et europæisk land, og det får mig til at undre mig over al den ballade med den europæiske melodi grand prix i Israel. Israel er ikke et europæisk land – Israel er et Mellemøstligt land – hvorfor deltager de overhovedet i denne grand prix ?. Og det slogan de har valgt gør det hele endnu mere latterligt: ”Dare to dream” – vov at drømme! – Hvem er det, der skal vove det? Er det folk i Gaza? Er det folk på Vestbredden, hvis land overtages af illegale bosættere? Er det pælæstinenserne i Jerusalem, der bliver smidt ud af deres huse? Og når det her kunstprodukt så skal hylde den europæiske grand prix’s værdier – som er inklusion, mangfoldighed og enhed, så bliver det simpelthen latterligt.

Når Danmarks radio ikke kan finde ud af at holde sig væk – så må vi boykotte DR.  Få alle vi kender til at protestere overfor DR, slukke for udsendelsen, vi gider ikke høre og se Madonna og de andre deltagende kunstnere mere. 

Lad det blive en del af boykotten mod Israel – for det ser ud til at det er boykotten, vores, de almindelige mennesker boykot, der er den største trussel. Boykot betyder, du skal ikke købe noget som helst fra Israel.

Når Omar Barghouti ikke får tilladelse til at komme ind i USA på grund af hans forbindelse til BDS bevægelsen, så viser det jo bare hvor bange de er for den.

Jeg tror vi alle undrer os over, at hele verden bare sidder og kigger på, når et lille folk kanøfles for åben  skærm.

FN laver fine rapporter over problemerne, men har ingen straffemekanismer, så så længe sikkerhedsrådet er uenig.

NATO kan blive enig om at Rusland skal sanktioneres på grund af Krim halvøen – men ikke om at sanktionere Israel pga annekteringen af Golan højderne, hvor amerikanerne i øvrigt borer efter olie.

Hvis USA’s udenrigspolitik ikke i den grad var sammenfaldende med Israels visioner om et Storisrael, så ville der for længst have været indsat en FN hær til at beskytte palæstinenserne. Israel vil udvide, og USA vil balkanisere de omkringliggende arabiske lande. Israel snakker højlydt om at annektere Vestbredden. Fra en de facto til en de jure annektering. Hvor er protesterne?

Israel fik jo tilladelse til at blive medlem af FN i 1949 på tre betingelser:

1)      Jerusalem’s status måtte ikke forandres

2)      Palæstinenserne ville få tilladelse til at vende tilbage

3)      Delingsaftalen ville udgøre de endelige grænser.

Intet af dette er sket, og intet af dette er israelerne interesserede i skal opfyldes. Og de får lov til det.

Så hvorfor gør EU ikke noget. De har i allerhøjeste grad mulighed for at gå ind og sanktionere.

Overvejende er EU jo kritisk over de ulovlige bosættelser, og går ind for en to-stats løsning. De forsøger at have gode relationer til både Israel og Palæstina f.eks gennem EUROMED.

Hvorfor blokerer EU ikke handelsaftalerne – hvorfor stopper de ikke med at putte bunker af penge til forskning i de israelske forsvars-og sikkerhedsindustrier?  Er det fordi det er interessant at købe   våben, hvor den allernyeste teknologi er afprøvet på rigtige mennesker?

Er Gaza et kæmpeeksperiment, som vi bare sidder og kigger på? . Et område på størrelser med Lolland, hvor indbyggerne er omringede, indhegnede – bliver bombet og skudt på? Så nu skal vi bare se hvor længe de holder til det – hvor længe der stadig er mennesker tilbage?

Hvorfor finder EU sig i at give millioner af dollars til at opbygge skoler, klinikker og hvad ved jeg på Vestbredden, hvorefter Israel bomber det, eller river det ned – og så bygger vi op igen uden at forlange en krone i erstatning?

Hvorfor finder EU sig i at blive terroriseret af Israel, som selv Herbert Pundik udtrykker det.

Hvornår begynder EU at leve op til deres egne paragraffer om ingen handelsaftaler uden overholdelse af menneskerettigheder?

Hvornår anerkender EU landene den Palæstinensiske stat?

EU er i splid med sig selv. Vores granne, Sverige, var det første EU land, som i 2014 anerkendte Palæstina som stat. Men også nuværende medlemmer som Polen, Den Tjekkiske republik, Slovakiet og Ungarn har anerkendt Palæstina – allerede tilbage i 88. Men hvad nytter det, når de så i dag, som f.eks Ungarn, følger USA i tykt og tyndt.

Og kan vi forestille os Tyskland komme med nogen som helst fordømmelser af Israel – glem det!

Men, vi skal blive bedre til at stille spørgsmål til EU!

Blive bedre til at forlange, at selv om medlemslandene ikke er enige om Israel/Palæstina så kan de i det mindste overholde deres egne paragraffer.

Måske vi skulle skrive til EU’s ombudsmand, og måske vi skulle klage til EU’s rigsrevision over at reglerne ikke bliver overholdt?                 

Kære venner, vi står overfor stærke kræfter – sagen er ikke at tabe modet og ikke at give op.